Syddjurs Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 06-07-2020

Byggesagsbehandler/faglig koordinator søges til afdelingen for Byggeri og Landbrug

Syddjurs Kommune søger hurtigst muligt eller senest pr. 1. oktober 2020 en byggesagsbehandler til Byggeri og Landbrug. Kom og bliv en del af en arbejdsplads i en attraktiv Kommune med gode kollegaer og alsidig hverdag.
 
Vi tilbyder:
En spændende stilling, hvor du som byggesagsbehandler ikke alene kommer til at arbejde med myndighedsbehandling af byggesager, men også har kontakt med borgerne, rådgivere og virksomheder.
 
Har du ambitioner og den rette erfaring, er der mulighed for at stillingen kan indeholde en funktion som faglig koordinator.
Vi er en arbejdsplads, der prioriterer fleksibilitet og effektivitet.  Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage og en stor grad af frihed til at have arbejdsdage fordelt på Rådhusene i Hornslet og i Ebeltoft.
 
Som medarbejder i Byggeri og Landbrug skal du arbejde selvstændigt med dine egne opgaver, men du skal også være en aktiv deltager i løsning af fælles opgaver.
 
Da vi har en travl hverdag, skal du hurtigt kunne sætte dig ind i nye arbejdsgange og håndtere mange forskellige opgaver. 
 
Afdelingen fokuserer på at lave en hurtig sagsbehandling af byggesager, men vi har samtidig særlig fokus på at levere en meget høj service, der gør at vi skiller os ud. Vi arbejder hele tiden med servicekulturen – for at blive endnu bedre.
Du får dygtige, aktive og erfarne kolleger, og en omgangstone, hvor der er kort til latter.
 
Vi vil kendes på god service og en hurtig sagsbehandling uden at kompromittere vores høje faglighed. Derfor optimerer vi løbende vores arbejdsgange og udvikler vores kompetencer i teamet. Du er som byggesagsbehandler ansat i Syddjurs Kommunes afdeling for Byggeri og Landbrug, som er en del af Teknik og Miljø.
Afdelingen har 17 medarbejdere, hvoraf 7 er ansat som byggesagsbehandlere, 2 til behandling af landzonesager, 2 er administrative sagsbehandlere og 5 er landbrugssagsbehandlere.
 
Rammerne for arbejdet er gældende lovgivning, afdelingens udviklingsaftale med
direktionen, den politiske kurs samt Syddjurs Kommunes overordnede værdier og mål.
 
Hvis du har lysten og evnen kan stillingen kombineres med opgaven som faglig koordinator.
Den faglige koordinator tilrettelægger det faglige arbejde inden for området og koordinerer den faglige kontakt mellem flere faggrupper.
 
Den faglige koordinator bistår med faglig sparring ved løsning af teamets opgaver, samt sørger for fastholdelse af den ”røde tråd” igennem sagsbehandlingen.
 
Det er den faglige koordinators ansvar at tilrettelægge arbejdet, men ansvaret for udførelse af teamets arbejdsopgaver er et fælles ansvar for alle medarbejdere.
 
Den faglige koordinator har ikke personale- og budgetansvar.
 
Hovedopgaver:
- Byggesager
- Forberedende og op følgende tilsyn på byggesager
- Sagsfremstillinger til det stående udvalg og udmøntning af beslutninger
- evt. rollen som faglig koordinator
 
Faglige kvalifikationer:
Byggesagsbehandleren:
Har en relevant uddannelse som f.eks. ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør,
byggetekniker, eller lignende
Har kendskab til byggesagsbehandlingens mange aspekter, herunder særligt
kendskab til byggelov og bygningsreglementetl
 Har kendskab til byggeri og byggeprocessen
 Er fortrolig med brug af IT systemer
 
Personlige kvalifikationer:
Du:
Er udadvendt og holder af kontakten til andre mennesker og trives med det.
 
Har evnen og viljen til at samarbejde med og servicere flere interessenter,
herunder borgere, virksomheder, myndigheder og internt i organisationen, så der
skabes helhedsløsninger
 
Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet.
 
Har gode kommunikationsevner, hvor du bl.a. er god til at lytte og formulere dig i skrift og tale.
 
Er handlekraftig og i stand til at træffe beslutninger samtidig med at du er humoristisk og humørfyldt, så du er med til at sprede god energi til kollegaer og samarbejdspartnere.
 
Har evnen til at bevare overblikket og have flere bolde i luften.
 
Kan give og modtage konstruktiv feedback.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
 
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Britt Raaberg Mogensen på 30 36 84 88 eller Faglig koordinator Rune Packness på 87 53 52 85
 
Ansøgningsfristen er den 17. august 2020
 
Samtaler forventes afholdt den 24. og 25. august 2020.
 
”Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.”.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 43.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske kommuner. Tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i kommunens vision ”Vi gør det – sammen” og i kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever i hverdagen internt og i mødet med borgere og samarbejdspartnere.
 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2
8400 Ebeltoft
Telefon
87535908
Kontakt
 
Adresse
8400 Ebeltoft
Danmark
Oprettet:
06-07-2020
Udløber:
17-08-2020
Kviknummer:
LJA-80603101
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Tilsyn og sagsbehandling