Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aarhus Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 09-09-2020

AffaldVarme Aarhus søger en medarbejder til Målerservice & Teknik

Har du flair for at drifte en stor målerpark, og vil du være med til at udnytte vores data endnu bedre og smartere til fordel for kunderne? Så er du måske vores nye medarbejder til Målerservice & Teknik.

Bliv en del af en dynamisk hverdag
AffaldVarme Aarhus arbejder for fremtidens bæredygtige løsninger inden for energi, varme og genbrug med en ambition om at skabe gevinster for klimaet, vores kunder og bysamfund. For Målerservice & Teknik betyder det, at vi skal optimere kundernes varmeanlæg og sikre den mest effektive forsyning til fordel for kunder og miljøet. Vi søger en medarbejder til at drifte vores målerpark og skabe en proaktiv tilgang til løsninger, kvalitet og service.

Du bliver en del af vores team Målerservice & Teknik under Fjernvarme. Afdelingen drifter, vedligeholder og optimerer vores målerpark på 62.000 fjernaflæste målere udover at sikre målertilslutning hos nye kunder. Derudover rådgiver teamet kunderne i optimal brug af fjernvarmelægget. Teamet består af montører og folk på kontoret, og du arbejder bl.a. tæt sammen med de afdelinger, der anlægger nye fjernvarmestik, udleverer nye målere og vores kundeservice, som bl.a. sender regninger til kunderne.

Dine opgaver og succeskriterier
Dine primære opgaver bliver at drifte vores målerpark og samtidig tænke nye og smarte løsninger, så vi bliver endnu mere datadrevne til gavn for vores voksende kundegruppe.
AffaldVarme Aarhus får årligt ca. 1.500 nye kunder og dermed varmemålere.

Du sætter en ære i, at driften kører og opgaver løses effektivt og bidrager til, at data skaber viden, som vi kan bruge til at udvikle nye løsninger og services. Du sætter også en ære i at dykke ned i udfordringer og bider dig fast i opgaven, indtil den er løst.

Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver omfatte

  • Ansvarlig for at overvåge kvaliteten af målerparken, som indeholder 62.000 fjernaflæste målere. Dette gøres bl.a. ved brug af permanent driftsovervågning (PDO), som betyder, at målerne delvist kontrollerer sig selv.
  • Overvågning af lækage og sprængningsalarmer samt fejl på målerne samt reagere og handle på disse informationer.
  • Deltage i større projekter, hvor fjernaflæsning af måleren er en større opgave.
  • Deltage i projekter, f.eks. Energispring, som handler om i samarbejde med større bygningsejere at nedsætte energiforbruget i bygninger.
  • Superbruger på fagsystemer, som viser energidata – EnergiKey, EMS 10 og Webtools.
  • Arbejde med BI-rapporter til brug til controlling og overvågning.
  • Ansvarlig for revidering af målermontagetegninger, hvilket kræver VVS-kompetencer.
Din profil
Du trives i en driftsrolle, hvor du har fokus på at få udført det nødvendige for, at målerservice fungerer. Du fungerer i et miljø, hvor ikke to dage er ens, og hvor daglig drift og kundehenvendelser styrer hverdagen. Samtidig tager du initiativ til nye løsninger og ser muligheder for, at vores viden om data omsættes til endnu mere værdi. Du er god til at samarbejde og dele viden med dine kolleger.

For at få succes i stillingen lægger vi vægt på følgende
  • VVS-tekniker med erfaring i installationer eller anden teknisk uddannelse, gerne tidligere VVS-uddannet.
  • Du har med fordel erfaring med målerteknik og målerudstyr, gerne fra forsyningsbranchen.
  • IT-bruger på højt niveau.
AffaldVarme Aarhus som arbejdsplads
Hos os får du en varieret og udfordrende hverdag, hvor du får mulighed for at sætte et reelt og innovativt aftryk på den grønne omstilling af det samlede energi- og affaldssystem i Aarhus. Vi arbejder ambitiøst med vores mål om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger inden for cirkulær økonomi. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt.

Vil du være med i den grønne omstilling?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 22. september 2020.

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder for KundeserviceVarme, Lene Pedersen på 2920 9243, hvis du vil vide mere om stillingen.

Stillinger hos AffaldVarme Aarhus skal søges online. Klik på linket og følg instruktionerne for at søge den ledige stilling. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Forventet tiltrædelse senest den 1. november 2020.

Stillingen er fuldtid og aflønnes efter kvalifikationer.

Arbejdssted er Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.

Vi ser frem til at høre fra dig!

AffaldVarme Aarhus går forrest i den grønne omstilling. Vi arbejder for fremtidens bæredygtige løsninger inden for energi, varme og genbrug. AffaldVarme Aarhus har ansvaret for, at den samlede affaldsmængde i Aarhus Kommune håndteres og bearbejdes miljømæssigt forsvarligt og leverer fjernvarme til mere end 90 % af Aarhus Kommunes indbyggere og til flere omegnskommuner. Vi beskæftiger ca. 400 medarbejdere og har en omsætning på over 3 milliarder.
Læs mere på www.affaldvarme.dk
 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Aarhus Kommune
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Kontakt
 
Adresse
8220 Brabrand
Danmark
Oprettet:
09-09-2020
Udløber:
22-09-2020
Kviknummer:
LJA-81051905
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Installation, energi og miljø