Resources Consulting ApS

|
Vestsjælland
|
Indrykket 27-01-2021

Projektleder Anlægsprojekter

Har du erfaring med projektstyring på anlægsområdet og vil du medvirke til at udvikle en ny og levende bydel?

Om stillingen

Det smukke havneområde i Holbæk er i en rivende udvikling og søger en erfaren projektleder, som kan sikre projektstyring af de mange anlægsprojekter, som indgår i helhedsplanen for det fantastiske område. Du bliver en del af afdelingen for Byggeri og Infrastruktur, hvor du vil indgå i et velfungerende team af højtkvalificerede og erfarne kolleger. Du får et stort selvstændigt ansvar for en række højt profilerede projekter på havnefronten.

Ansvarsområder

  • Projektstyring og -ledelse af primært anlægsprojekter
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale for projekterne
  • Økonomistyring af projekter
  • Samarbejde med programleder for havnen, samt den politiske havnegruppe om at realisere helhedsplanen for området
  • Deltage i borgermøder, som sikrer involvering
  • Skitsering og konkretisering af projekter
  • Teknisk sparring med andre projektledere

Kvalifikationer

Vi søger dig, som har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør el. lignende.  Du har en bred erfaring med projektering af anlægsopgaver og evt. byggeprojekter.

Som person er du en stærk kommunikator, som behersker dansk i skrift og tale. Du forstår at skabe overblik og god dialog med borgere og samarbejdspartnere internt og eksternt, samt på alle niveauer. Projekterne på havnen har stor politisk bevågenhed, og det er derfor en fordel, at du kan navigere i en politisk styret organisation. Du er en fleksibel teamplayer, som trives med at interagere med mange interessenter med forskellige interesser. Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for beslutninger – men går ligeledes engageret ind i fællesskabet om løsning af opgaverne. 

Du tilbydes

En spændende hverdag i en kommune i rivende udvikling, hvor du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag og mulighed for at få et stort selvstændigt ansvar. Afdelingen vægter trivsel og arbejdsglæde højt og du bliver en del af et velfungerende og fagligt dygtigt team, som arbejder fra lyse og indbydende lokaler, der ligger tæt på offentlig transport. 

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling, som vi ønsker besat i foråret 2021. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er fleksible arbejdstider, betalt frokostpause og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Søg stillingen

Stillingen ønskes besat snarest og du opfordres derfor til at søge hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Partner, Anette Timm på telefon 29867616.

 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Resources Consulting ApS
Holbæk Kommune
2620 Albertslund
Kontakt
 
Telefon
29867616
Adresse
4300 Holbæk
Danmark
Oprettet:
27-01-2021
Udløber:
24-03-2021
Kviknummer:
LJA-81638908
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (byggeri)