Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

MOE A/S

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 03-02-2021

Fagleder til HVAC

Kan du samle trådene på installationstunge projekter? Vi søger lige nu fagledere med stærk sans for koordinering og stor faglig indsigt på installationsområdet.

MOE er inde i en positiv udvikling, og de seneste måneder har vi vundet flere store projekter, der kræver stærke kompetencer på HVAC-området. Dem har vi, men vi er stadig på udkig efter flere dygtige kolleger, der vil være med til at løfte opgaven og bidrage til den fortsatte udvikling af vores ekspertise.

I division Byggeri & Design på hovedkontoret i København søger vi lige nu erfarne fagledere, der har evnerne til at koordinere og forfine projekteringen på HVAC-området.

Hos MOE vil vi ikke alene følge med udviklingen. Vi vil også være med til at præge den og sætte nye standarder. Det gælder ikke mindst på det digitale område, og vi ligger derfor forrest i feltet inden for BIM og 3D-projektering.

Hvis du også har frontløbermentaliteten i kombination med evnerne til at lede installationsdelen på komplekse projekter, er du måske den nye fagleder, vi søger.

MOE er en dynamisk virksomhed med en flad organisatorisk struktur, hvor der er kort fra tanke til handling. Din hverdag vil derfor være kendetegnet af høj faglighed, frihed under ansvar, en stor grad af videndeling og hurtig eksekvering.

HVAC området i MOE består af 125+ ingeniører, teknikere og designere fordelt på vores kontorer rundt om i Danmark.

Din profil

Du har 5-10 års erfaring indenfor VVS og ventilation, og gerne som fagleder.

Din erfaring spænder vidt og dækker et bredt udvalg af opgavetyper og projekttyper indenfor alle former for VVS og ventilation. Det er en ekstra fordel, hvis du har viden om og erfaring med køling, afløb og kloak.

Du har lysten og talentet til at lede projekter og kolleger.

Det foretrækkes, at du kender og kan bruge Revit.

Du er en faglig stærk profil, der er ambitiøs og tager ansvar og ejerskab for projekterne og kunderne.

Du arbejder selvstændigt og er fleksibel og proaktiv i din tilgang til projekterne.

Din tilgang til løsning af opgaverne og hverdagen er kommunikerende, åben og udadvendt, og du har lyst til samarbejde, læring og videndeling.

Dine primære arbejdsopgaver
Som fagleder skal du stå i spidsen for VVS-opgaverne i mellemstore og store projekter i tæt samarbejde med projektleder og teamet iøvrigt.

Det er således dig, der har det faglige og projektmæssige ansvar for VVS- ydelserne på de enkelte projekter, således at vores VVS-projekter er koordineret med andre fag samt arkitekt og entreprenør.

Du kommer til at projektere alle former for VVS projekter for domiciler og kontorbyggerier, svømmehaller, hoteller, store boligkomplekser (og mindre boliger som f.eks. til pandabjørne). Hovedvægten vil være på nybyggeri, men også renovering- og ombygningsprojekter er i porteføljen.

Du deltager naturligt som sparringspartner på konceptmøder for andre VVS ingeniører.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder som understøttes af interne uddannelsesforløb i MOE Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM, og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, årlige studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
MOE A/S
Bødkervej 7A
7000 Fredericia
Kontakt
 
Telefon
25400198
Adresse
2860 Søborg
Danmark
Oprettet:
03-02-2021
Udløber:
28-02-2021
Kviknummer:
LJA-81664943
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Installation, energi og miljø