Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Per Aarsleff A/S

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 08-02-2021

TEKNISK DESIGNER/TEGNER TIL BARSELSVIKARIAT (MED MULIGHED FOR FASTANSÆTTELSE)


Er du superbruger af AutoCad, og har du lyst til at anvende dine færdigheder i entreprenørbranchen på varierede projekter? Har du erfaring med BIM-software og med tekniske tegninger inden for bygge- og anlægsbranchen? Er du god til både 3D- og 2D- projektering?

Vi søger en teknisk designer/tegner, som bliver tilknyttet udviklingsteamet i Virtual Design & Construction (VDC) i Hvidovre. Vi yder VDC-support til hele Aarsleff, og derfor er der gode muligheder for varierede projekter og udvikling af dine kompetencer.

En vigtig support for dine kolleger
En af vores kolleger skal på barsel, hvorfor vi søger en medarbejder til et barselsvikariat på cirka et år, men med mulighed for at man fortsætter i en fast stilling efterfølgende. Dine opgaver varierer i høj grad og omfatter både strukturelle, geotekniske og marine konstruktioner, hvor der skal projekteres i 2D og 3D. Det er derfor vigtigt, at du har stærke AutoCad-kompetencer og har anvendt BIM-software tidligere såsom Tekla og Revit. Du skal have lyst og evner til at lære at anvende forskellige andre typer software inden for BIM. Desuden håber vi, at du finder det spændende at deltage i udviklingen af nye designværktøjer og at vidensdele i afdelingen.  De mange forskelligartede tegne- og modelleringsopgaver betyder også, at du skal være god til at have mange igangværende aktiviteter og kunne bevare både overblikket og fremdriften i opgaverne.

Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du er teknisk designer/tegner eller har lignende teknisk baggrund med minimum 3 års erfaring fra bygge- og anlægsbranchen, enten hos rådgivervirksomhed eller hos anden entreprenør. Du er stærk i at udarbejde designdokumentation i form af tegningsmateriale af høj kvalitet. Her anvender du AutoCad på superbrugerniveau kombineret med kendskab til en eller flere typer BIM- software. Desuden er det vigtigt, at du behersker engelsk i skrift og tale.

Vi lægger i øvrigt vægt på, at du trives med en selvstændig rolle, hvor du selv driver opgaverne og projekterne, naturligvis med sparring og hjælp fra kolleger. I dit samarbejde med andre bliver det også dig, der bringer dine kompetencer i spil og byder ind med, hvordan opgaven kan løses optimalt. I det hele taget bliver din evne til at samarbejde og kommunikere med mange forskellige central i rollen som teknisk designer/tegner.

Lyder det som noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte VDC-leder Ástríður Elín Ásgeirsdóttir på AEA@aarsleff.com for at få yderligere oplysninger.

Klik på "Send ansøgning" for at sende din ansøgning.

Ansøgningerne bliver løbende vurderet, men vi skal have din ansøgning senest søndag den 28. februar 2021.
 Aarsleff-koncernen opererer på internationalt niveau inden for anlæg og byggeri med udgangspunkt i en førende position i Danmark. Vi omsætter for 13,3 milliarder kroner om året – heraf 32% i udlandet. Koncernen består af en portefølje af selvstændige konkurrencedygtige selskaber med hver deres særlige kompetencer. For at effektivisere og optimere vores tværgående samarbejde arbejder vi efter særlige principper, som er udtrykt i vores One Company-model. Vi opbygger langvarige partnerskaber med kunder og partnere med henblik på at effektivisere vores ydelser og tilfører desuden kundernes projekter værdi ved tidlig involvering. Vores aktiviteter inden for fundering og opgravningsfri rørfornyelse er stærkt internationaliserede. Aarsleff-koncernen beskæftiger 7.200 medarbejdere.

Hovedkontor: Hasselager Alle 5, DK-8260 Viby J · København Kontor: Industriholmen 2, DK-2650 Hvidovre
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fc3c48f7)


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Per Aarsleff A/S
Industriholmen 2
2650 Hvidovre
Kontakt
 
Adresse
2650 Hvidovre
Danmark
Oprettet:
08-02-2021
Udløber:
28-02-2021
Kviknummer:
LJA-81684108
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Maskin- og produktionsteknik,
Konstruktion og projektering mv.