Middelfart Kommune

|
Fyn
|
Indrykket 16-02-2021

Projektleder til byggeprojekter, Middelfart Kommune

Det går stærkt i Middelfart Kommune og de kommende år har vi mange store byggeopgaver. Vi søger derfor en dygtig projektleder til at stå i spidsen for en del af de mange spændende byggeprojekter og -opgaver, som Middelfart Kommune har igangsat.
Vi forventer at du som ansøger er en byggeteknisk erfaren ingeniør, konstruktør, arkitekt eller har anden relevant uddannelse med viden indenfor styring af byggeprojekter. I dit job skal du varetage opgaver som bygherre eller bygherrerådgiver med projektledelse inden for større og mindre byggeprojekter samt evt. mindre udbudsopgaver.

Om Ejendomscenteret
Ejendomscenteret i Middelfart Kommune er under udvikling indenfor ejendomsadministration.
Ejendomscenterets opgaver er drift og vedligehold af kommunens bygninger samt projektledelse og intern bygherrerådgivning ved kommunens ombygninger og nybyggerier
Vi varetager boligadministrationen med udlejning af kommunens ældreboliger og udlejningsboliger, til denne opgaver har vi Boligkontoret Danmark til at varetage udlejnings administrationen.
Derudover er kommunens rengøringsenhed og forsikrings funktionen også samlet under ejendomscenteret.

Vi er i gang med en sammenlægning af alle teknisk servicemedarbejdere, som forventes sammenlagt i 2021.
I løbet af 2021 vil afdelingen have ca. 135 medarbejdere fordelt på de forskellige funktioner.
Du vil indgå i et administrativt team bestående af 8 medarbejdere, som er ingeniører, bygningskonstruktører, maskinmester, byggetekniker, der varetager drift og vedligeholdelse samt projektledelse.

Mere om jobbet
Alt efter dine kompetencer og erfaring vil du i nogle projekter varetage rollen som bygherrerådgiver for kommunen, hvor du har ansvaret for projekterne bliver leveret til den aftalte pris, tid og kvalitet. I andre projekter bliver du bygherre som ansvarlig projektleder på byggeprojekter, med ansvar for projektering, økonomi og projektgennemførelse samt en sikker overdragelse til driften.

Du vil have kontakt til mange interessenter på projekterne og skal koordinere projektgrupper og styregrupper.
Ejendomscentret udarbejder selv rådgiverudbud, når der anvendes eksterne rådgivere. På visse af de mindre opgaver sker projekteringen i huset.
I de indledende faser og ved projekternes opstart, udarbejdes der dagsordener til politisk behandling for frigivelse af projektøkonomi i samarbejde med konsulenter fra de andre forvaltninger, som der bygges for. Der er derfor behov for gode evner i skriftlige fremstilling og -formidling.

Der arbejdes på tværs i Ejendomscentret for at opnå sparring og kvalitetssikring, ikke mindst af udbudsprocesser såvel som kontraktindgåelse.
Vi ser gerne, at du kan matche væsentlige dele af nedenstående, men forventer ikke at du kan det hele.

  • En teknisk baggrund, helst som ingeniør, konstruktør eller arkitekt og gerne med erfaring fra rådgiverbranchen, entreprenørbranchen og/eller den kommunale verden
  • Erfaring med projektledelse af byggeprojekter
  • Erfaring med udbudsregler, kontrahering og forhandlinger med eksterne parter
  • Erfaring med kalkulation og overslag
  • Gerne med erfaringer med projektering af byggeprojekter såvel som tilsyn og byggeledelse.
  • God til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • It kyndig herunder kendskab til tegningsprogrammet Revit eller AutoCAD
  • Er serviceminded, positiv og udadvendt, da der i det daglige arbejde vil være en stor grad af kontakt til brugerne og borgere
  • Arbejder struktureret

Du vil i din hverdag være en del ”ude i marken” - så det vil være nødvendigt at du har kørekort.
I din ansøgning vil vi gerne høre om, hvad du er dygtig til og hvad der er din drivkraft i arbejdet.

Vi tilbyder
  • Et varieret arbejde med en stor kontaktflade og mulighed for at følge projekterne fra start til slut
  • En stærkt udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi har fokus på tværfagligt samarbejde og hvor vi ikke er bange for at udfordre os selv og prøve nyt
  • Selvstændigt ansvar og kompetence
  • Base i Middefart på Rådhuset
  • Et godt uformelt arbejdsmiljø med god stemning og respekt for hinanden

I Ejendomscenteret er der medarbejdere, som brænder for deres arbejde. Vi tilbyder et spændende og varieret job i en travl og hektisk hverdag med stor grad af frihed under ansvar.

Det praktiske
Vi tilbyder en fuldtidsstilling. Din løn og andre vilkår forhandles i henhold til overenskomst med baggrund i din uddannelse og erfaring. Tiltrædelse er den 1. maj 2021, men gerne før hvis det er muligt.
Din arbejdsplads bliver i et af Danmarks mest bæredygtige rådhuse på Nytorv i Middelfart. Huset er indviet i 2017 og designet til tværgående samarbejde i åbne og lyse rammer.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Ejendomschef Jane Haugaard Bruun på tlf. 21 45 11 57, eller Intern bygherrerådgiver Søren Yding tlf.: 60 20 51 43. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Ansøgningsfrist er søndag den 7. marts 2021.
Samtaler forventes afholdt mandag den 15. marts og tirsdag den 16. marts 2021

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/

 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Middelfart Kommune
Nytorv 9
5500 Middelfart
Kontakt
 
Telefon
88885114
Adresse
5500 Middelfart
Danmark
Oprettet:
16-02-2021
Udløber:
07-03-2021
Kviknummer:
LJA-81725518
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.