Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
For kunde søges medarbejdende El-installatør:
Har du lyst til at opleve og arbejde i Diskobugten på Grønlands vestkyst - et job med masser af udfordringer, så er det sikkert dig vi søger.
Stillingen:
- Planlægning og udførelse af større og mindre entrepriser
- Byggemøder
- Mandskabsstyring og arbejdsledelse
- Styring af materiale og indkøb
- Kvalitetssikring
- Ansvarlig for sagsøkonomi
Vi forventer, at El-installatøren selv deltager i arbejdet
Der vil kunne påregnes en del rejsedage ved arbejde på bygder.
Kvalifikationer:
- Uddannet el-installatør med autorisation
- Du har en håndværksmæssig baggrund som elektriker
- Har en positiv og serviceminded indstilling til at samarbejde med såvel eksterne forretningsforbindelse som med den øvrige organisation
- Fagligt velfunderet og har en forretningsmæssig indstilling til opgaverne
- Selvstændig, fleksibelt, udadvendt og samarbejdsorienteret
- Rutineret bruger af Office pakken
- Er indstillet på et ansættelsesforhold af længere varighed
Vores kunde tilbyder:
- Et udfordrende og afvekslende job
- En attraktiv løn samt årlig feriefrirejse til Danmark
- Bolig stilles til rådighed efter gældende regler
Tiltrædelse: april / maj 2021
Interesseret?
Skriftlig ansøgning samt CV sendes til: mail hr@jobbest.dk
__________________________________________
Diskobugten hvor;
Solen aldrig går ned om sommeren
Diskobugten ligger nord for Polarcirklen, med Aasiaat og Qasigiannguit som de sydligste byer, Ilulissat i midten, Qeqertarsuaq og Diskoøens enorme basalt-formationer i vest og Uummannaqs særpræget hjerteformede fjeld i nord.
Om sommeren går solen aldrig ned, sådan at midnatssolen bader byer, bygder og isfjelde i nærmest utopiske pastelfarver. I disse måneder synes søvnbehovet minimalt, og Diskobugtens vande vrimler med turister og lokale på midnatssejladser, mens fiskerne forlænger arbejdsdagen til ud på de små timer.
Nordlyset danser i polarnatten
Omkring 1. december sænker Polarnatten sig over Diskobugten. I flere uger viser solen sig ikke over horisonten. Nu blafrer nordlyset over stjernehimmelen. Det er en fest- og fridag i hver by og bygd, når solen viser sig for første gang i det ny år. Så myldrer børn og voksne ud til nøje bestemte steder uden for byerne og hilser solen velkommen.
Og du kan køre hundeslæde året rundt
Diskobugten og hundeslæder hænger nært sammen. Her er slæden lige så vigtig, som jollen er det om sommeren. I nord kører man over havisen, mens turen i den centrale og sydlige del af området foregår over fjeldene. Februar til april er de bedste tidspunkter at besøge Diskobugten til at foretage "hundeslæde classic". Sommermånederne byder dog også på rig mulighed for at køre slæde: Da foregår det i 800 meters højde, på Diskoøens Lyngmarksbræ.
Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk