ELINDCO A/S

|
Midtsjælland
|
Indrykket 17-02-2021

ELINDCO søger projektleder

ELINDCO A/S søger en projektleder med erfaring fra byggebranchen, til at gå foran og koordinere og lede på nogle af vores spændende byggeprojekter i Storkøbenhavn og på Sjælland. Jobbet er udfordrende og selvstændigt, og du kommer til at indgå i et fagligt og kompetent team, der arbejder med alt fra planlægning, gennemførelse og aflevering af konkrete byggerier. Og alt det gør vi, mens vi har det sjovt.

 

Arbejdsområder:

  • Planlægning, indkøb, opstart samt gennemførelse af hoved- og totalentrepriser med egenproduktion.
  • Økonomisk og logistisk styring.
  • Sikring af overholdelse af tidsplaner, kvalitet og arbejdsmiljømæssige krav.
  • Forhandling med bygherre, underentreprenører og leverandører samt akkordering med egne folk.
     

Kvalifikationer:

  • Du har en teknisk uddannelse som ingeniør eller konstruktør gerne med en faglig baggrund, min. 5 års erfaring fra lign. stilling.
  • Du er ambitiøs, evner at bevare overblikket i pressede situationer, og din personlige gennemslagskraft skaber gode aftaler og tilfredse kunder.
  • Du er i besiddelse af godt købmandskab.
  • Du arbejder selvstændigt på at løse de stillede opgaver, og så er du forhandlingsvant og beslutningsdygtig med fokus på kvalitet og opnåelsen af gode resultater.
     

Vi tilbyder:

  • Vi kan tilbyde dig et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en virksomhed i rivende udvikling og med gode kollegaer.
  • Gode forhold i en traditionsrig atmosfære, hvor kvalitet, tillid og ordholdenhed er i højsædet.
  • Mulighed for videreuddannelse og personlig udvikling.
  • Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer.
     

Sådan ansøger du

Synes du også ovenstående lyder spændende og kunne du tænke dig at blive en del af ELINDCO, så send en ansøgning og CV pr. e-mail til: job@elindco.dk. Mærk din ansøgning med ”PL-SJ”.

Har du behov for yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Per Bager på telefon 4676 0705.

Ansøgningsfrist: Løbende

Tiltrædelse: Snarest muligt

_______

Siden 1968 har ELINDCO A/S vokset sig til en af landets største virksomheder inden for byggebranchen. Vi koncentrerer os hovedsageligt om store byggeopgaver for professionelle bygherrer, som udføres i henholdsvis fag-, hoved- og totalentrepriser. Hovedkontoret har til huse i den idyllisk beliggende Rådalsgård i Jyllinge med udsigt over Roskilde Fjord. ELINDCO omsætter i dag for ca. 600 mio. kr. årligt og har ca. 170 medarbejdere.

ELINDCO A/S er arbejdsmiljøcertificeret, og vores politik er derfor at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø på alle vores arbejdspladser.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
ELINDCO A/S
Nordmarksvej 49
4040 Jyllinge
Kontakt
Per Bager
Telefon
46760705
Adresse
4040 Jyllinge
Danmark
Oprettet:
17-02-2021
Udløber:
31-03-2021
Kviknummer:
LJA-81729917
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (byggeri)