Rudersdal Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 25-03-2021

Byggesagsbehandler

Om jobbet

Vi søger en byggesagsbehandler, som skal indgå i vores team Byggeri og Arkitektur. Du vil komme til at indgå i et team med 10 dygtige byggesagsbehandlere, hvor fagligheden sættes højt og opgaverne er alsidige - fra ansøgning om carporten i vores smukke villaområder over arbejdet med sikring af kulturarven i form af vores mange bevaringsværdige bygninger til dialog og sagsbehandling af spændende erhvervsbyggerier i DTU Science Park.

I teamet er I sammen om opgaven, og der er både den direkte borgerkontakt og tid til faglig fordybelse.

Din profil

Vi forventer, at du er stærk i kommunikation - både mundtligt og skriftligt. Du har mindst et års erfaring som færdiguddannet og gerne en teknisk baggrund som f.eks. arkitekt, ingeniør, konstruktør.

Det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til offentlig forvaltning, f.eks. fra en kommune eller en styrelse. Du må meget gerne have viden om god forvaltningsskik og meget gerne have indsigt i byggeloven og planloven.

Vi værdsætter, at vi er fælles om opgaven, den gode sparring og ansvaret for opgaveløsningen.

Derfor skal du vælge os

Rudersdal er en kommune som værdsætter sine grønne omgivelser, den gode arkitektur og det gode naboskab. Som arbejdsplads skal du vælge os, fordi vi er en arbejdsplads, som tager ansvar for medarbejdernes trivsel og herunder balancen mellem arbejde og familie. Her er mulighed for kompetenceudvikling både gennem den daglige sparring med dygtige og engagerede kollegaer, men også gennem f.eks. kursusforløbet for byggesagsbehandlere.

Vi giver mulighed for hjemmearbejdsplads, men ser gerne, at du er fysisk på arbejde mindst 3 dage om ugen, så vi sikrer det gode samarbejde og den uformelle sparring, der også ligger i at mødes på vores smukke rådhus.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en 37 timers stilling, og der er fleksordning. Den normale mødetid er mellem 9.00 og 16.30, undtagen fredage, hvor arbejdsdage typisk slutter kl. 14.00.

Om os

Byplanområdet er organiseret i tre teams, Data og Udvikling, Plan og Projekt og Byggeri og Arkitektur. Der er 30 medarbejdere, en områdechef og en afdelingschef. Vi arbejder fra Rudersdal Rådhus, Øverødvej 2, Holte. Området varetager opgaver inden for fysisk planlægning, naturbeskyttelsesloven og byggeloven.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Dokumentation for uddannelse skal vedlægges ansøgningen.

Samtaler: Samtaler afholdes løbende, da vi meget gerne vil have stillingen besat 1. juni. Første samtale afholdes således d. 27. april.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Rudersdal Kommune
Øverødvej 2
2840 Holte
Telefon
46110000
Kontakt
 
Telefon
46112550
Adresse
2840 Holte
Danmark
Oprettet:
25-03-2021
Udløber:
03-05-2021
Kviknummer:
LJA-81874821
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Tilsyn og sagsbehandling