Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Glad Fonden København

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 27-03-2021

All-round tekniker søges til Glad Teater

 

All-round tekniker søges til Glad Teater i perioden fra 27. april - 9. maj og den 12. juli - 1. august 2021

Glad Teater søger en engageret all-round tekniker pga. sygemelding på teatret. Vi søger en tekniker, der kan hjælpe os over sommeren 2021 med mulighed for flere opgaver i efteråret 2021, da vi får flere henvendelser fra specielt udlandet.

Teknikeren skal med til Momentum i Odense med vores forestilling ”Dit blik mit syn”. Til sommer skal vores udendørs klovneforestilling: ”Vivaldis” have luft under vingerne. Her skal teknikeren med på sommerturné rundt til festivaler i både Danmark og Tyskland. 

Vi søger en faglig kompetent teatertekniker, der er stærkt forankret i scenekunstbranchen. Der samarbejdes med Glad Teaters produktionsenhed i et spændende, uhøjtideligt og kreativt produktionsmiljø. 

Glad Teaters ensemble består af 17 dedikerede og idérige skuespillere, der alle har en eller flere funktionsnedsættelser.  Alle har en 3-årig grunduddannelse i teater og flere har arbejdet i teaterbranchen efterfølgende igennem flere år.

Du behøver ikke at have kendskab til målgruppen, men du skal have lyst til at udfordre din faglighed og være i nye sociale processer. Du er god til at samarbejde, og du evner at arbejde selvstændigt, ligesom du skal have en god robusthed.

Udover det rent faglige, forventes det, at du kan og vil indgå i at skabe stabile sociale rammer for Glad Teaters skuespillere. Du kan til gengæld forvente mange hyggelige timer i selskab med meget sociale og søde mennesker. Respekten for hinanden er et must og vi sætter pris på humor og uhøjtidelighed. 

Vi forventer, at teknikeren kan

  • Arbejde i perioden fra den 27. april – 9. maj 2021 (ikke alle dage) samt fra den 12. juli – 1. august 2021 (ikke alle dage)
  • Køre bil og varevogn. Stort kørekort er ikke påkrævet, da vi generelt fragter scenografi i varevogn
  • Løfte tunge ting, stå på stiger og generelt ikke er bange for at gå praktisk til hånde
  • Afvikle fra Q-lab - kodning er en fordel men ikke et must
  • Hænge og kode grundlys til små forestillinger via Q-Lab

Glad Teater er en del af Glad Fonden, som har egen fællesoverenskomst. Ved projektansættelser som disse følger vi teaterbranchens overenskomster, herunder Teknisk Landsforbund. 

Ansøgning modtages pr. mail til forestillingsleder på Glad Teater Helle Lindboe Löwén på  helle.l@gladteater.dk senest den 09.04.2021 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 15.

For uddybende information om stillingen er du velkommen til at kontakte Helle på  helle.l@gladteater.dk

Læs mere om Glad Teater på www.gladteater.dk 

Glad Fonden er en vækstfokuseret virksomhed, der uddanner og ansætter mennesker med og uden handicap til at producere serviceydelser, produkter, kulturoplevelser samt indhold til forskellige medier af en kvalitet, der kan konkurrere på markedsvilkår. Vi tror på, at mennesker med forskellige forudsætninger er et aktiv, der kan gøre det samfund, vi bor i rigere, gladere og mere inspirerende.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Glad Fonden København
Rentemestervej 45
2400 København NV
Kontakt
Helle Lindboe Löwén
Telefon
38120100
Adresse
2400 København NV
Danmark
Oprettet:
27-03-2021
Udløber:
09-04-2021
Kviknummer:
LJA-81883319
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Teater, museum & event