Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aarhus Universitet

|
Østjylland
|
Indrykket 06-04-2021

Grafisk designer

Aarhus Universitet (AU) søger med tiltrædelse 17. maj 2021 eller snarest derefter en erfaren grafisk designer til AU Design i Events og Kommunikationsstøtte i vicedirektørområdet Forskning og Eksterne Relationer. Stillingen er en fast stilling og berammet til 33 timer/uge.

Sammen med tre kolleger skal du løse grafiske designopgaver på både analoge og digitale platforme. AU Design løser omkring 350 designopgaver om året, og spænder bredt fagligt fra udvikling af større identitetsarbejde til forskningscentre eller nationale konferencer, udvikling af illustrationer til anerkendte, internationale forskningsmagasiner, eller større, strategiske kampagner for AU.

Fælles for alle opgaver er, at deres løsning er knyttet op omkring AU’s designprogram. Du følger opgaven fra start (ideudvikling, kontakt til opdragsgiver) til gennemførelse af produktion, f.eks. i samarbejde med eksterne producenter. Du vil have samarbejdspartnere overalt på universitetet og indgår i et tæt samarbejdende team hvor faglighed og dedikation vægtes højt, men hvor der også er plads og albuerum til skæve ideer og høj latter.

Du vil blive ansat i Events og Kommunikationsstøtte, hvor du refererer til chefen for Events og Kommunikationsstøtte.

Baggrund for stillingen
AU Design bistår alle enheder på AU med grafisk design af næsten alle produkttyper. Opgaverne spænder bredt, og mens nogle opgaver strækker sig over flere måneder, har andre ofte skarpe deadlines. AU Design er samtidig videnssted for grafiske løsninger og anvendelse af AU’s designprogram og fungerer desuden som rådgivere for andre medarbejdere på universitetet.

Kvalifikationer
Vi søger en medarbejder, der

  • har en relevant grafisk uddannelse f.eks. fra Designskolerne eller Grafisk Højskole/DJMX;
  • har mindst tre års erhvervserfaring i stillinger med bredspektret grafisk arbejde enten fra anden stor organisation eller fra reklamebureau/grafisk designbureau;
  • er fuld fortrolig med Photoshop, Illustrator, InDesign, Acrobat, meget gerne After Effects, og også gerne Microsoft 365-pakken;
  • er kreativ, nytænkende og finder det naturligt at tænke på tværs af platforme;
  • kan tænke, udvikle og formidle koncepter, der både er æstetiske, intelligente og forståelige;
  • har erfaring med estimering af timeforbrug, fakturering og egenstyring af opgaver;
  • er god til at samarbejde med opdragsgivere og få opgaven i mål;
  • kan håndtere flere opgaver samtidig.

I ansøgningen må du gerne enten vedhæfte et portfolio, eller også linke til dit portfolio eller en hjemmeside, hvor vi har muligheden for at vurdere din faglige kunnen og se eksempler på bredden i dit grafisk arbejde. Ved en eventuel samtale vil du skulle løse en mindre designopgave hjemmefra, og der vil desuden blive mulighed for at medbringe, fremvise og uddybe dit portfolio.

Vi tilbyder
Stillingen er en fast stilling og berammet til 33 timer/uge. Du bliver ansat i Events og Kommunikationsstøtte, hvor 20 medarbejdere arbejder med en række specialistfunktioner inden for kommunikation såsom markedsføring, rekruttering af studerende, eventplanlægning, foto, grafisk design, tv, video, sprogservice og omdømme. Vi har en uformel omgangstone og godt kollegaskab, og vi arbejder i et højt tempo med mange deadlines. Du får klare arbejdsrammer med en stor grad af tillid og fleksibilitet, så du får selvstændigt ansvar for egne opgaver i et team af 4 grafiske medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.

Arbejdsstedet er Events og Kommunikationsstøtte, Trøjborgvej 82-84, 8000 Aarhus C.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos:
  • Chefdesigner Nikolai Lander
    Mobil 2093 2682 / Mail: nl@au.dk
  • Grafisk designer Gudrun Frost-Søgaard
    Mobil 2877 9044 / Mail: gfs@au.dk eller
  • Chef for Events og Kommunikationsstøtte Anders Frølund
    Mobil 2899 2517 / Mail: af@au.dk

Ansættelsesprocessen
Ansøgningsfrist: 19. april 2021.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 16 og 17.

Tiltrædelse pr. 17. maj 2021 eller snarest muligt derefter.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Aarhus Universitet
Trøjborgvej 82-84
8000 Aarhus C
Telefon
87150000
Kontakt
 
Telefon
-
Adresse
8000 Aarhus C
Danmark
Oprettet:
06-04-2021
Udløber:
19-04-2021
Kviknummer:
LJA-81922137
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Webdesign, animation og grafik