Randers Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 08-04-2021

Hørekonsulent til Hørecenter Midt

Hørekonsulent

Hørecenter Midt søger en hørekonsulent. Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med ansættelse fra den 1. juni 2021, eller efter aftale (hvis du først bliver færdig med din uddannelse i løbet af juni måned).

Hørecenter Midt varetager opgaver inden for det audiologiske område for voksne borgere fra Favrskov, Syddjurs, Norddjurs og Randers kommuner. Vi har til huse i vores lokaler i Randers Sundhedscenter, men som hørekonsulent vil du kommer rundt i alle fire kommuner (det er derfor vigtigt du har kørekort, uden du dog behøver have egen bil). Vi samarbejder med den Audiologiske Lokalklinik også beliggende i Sundhedscentret.

Vores høreteam består af 4 hørekonsulenter og 1 hørevejleder. Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • At undervise borgere med CI implantat (og evt. borgere med tinnitus og lydfølsomhed)
  • At justere borgernes høreapparater mv.
  • At udrede borgernes behov for høretekniske hjælpemidler og instruere dem i brugen heraf
  • Lejlighedsvise hjemmebesøg hos borgerne

Vi giver dig mulighed for at arbejde på et område, hvor der er tæt kontakt til mange borgere, der typisk efterspørger en hurtig og kompetent faglig indsats og løsning. Du får mulighed for i høj grad selv at planlægge dine arbejdsopgaver inden for rammerne af teamets samlede opgaveløsning. Vi kan tilbyde dig et samarbejde i et team, hvor alle hjælper hinanden og der er mulighed for faglig sparring efter behov.

Du skal have en relevant hørefaglig uddannelse, fx som pædagogisk audiolog. Du skal have lyst til samarbejde og faglig udvikling sammen med dine kolleger. Du er udadvendt, omstillingsparat og har mod på nye opgaver. Hvis du er nyuddannet, har du mulighed for relevant oplæring.

Hvis du kan genkende dig selv som en del af vores team og synes arbejdsopgaverne lyder spændende, så modtager vi gerne en skriftlig ansøgning senest den 25. april 2021. Stillingen kan søges elektronisk via Randers Kommunes hjemmeside eller via jobnet.dk. Vedhæft venligst CV og anden relevant dokumentation. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Alle uanset køn, etnisk baggrund mm. opfordres til at søge stillingen. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 28. april.

Hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget eller vil vide mere om Hørecenter Midt er du velkommen til at kontakte hørekonsulent og TR Anneke Nybo Josefsen på 89 15 86 80 eller afdelingsleder Jan Væring på 51 82 16 20.

Ansættelsesforhold
Fuldtid og fastansættelse

Tiltrædelse
01-06-2021

Ansøgningsfrist
25-04-2021 23:59

Virksomhedens oplysninger
Randers Sundhedscenter

Kontaktperson
Hørekonsulent og TR Anneke Nybo
89 15 86 80

 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Randers Kommune
Biografgade 3
8900 Randers C
Telefon
89151515
Kontakt
 
Telefon
89151515
Adresse
8900 Randers C
Danmark
Oprettet:
08-04-2021
Udløber:
25-04-2021
Kviknummer:
LJA-81933571
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Audiologi