Limo Labels AS

|
Østjylland
|
Indrykket 13-04-2021

Fremtidens Grafiske produktionsmedarbejdere søges

Trænger du til nye udfordringer? Har du lysten til at være en del af den fortsatte vækst og udvikling i vores succesfulde virksomhed? Så er du måske en af de nye produktionsmedarbejdere, vi søger til vores fabrik i Stevnstrup.


Hvad er indholdet i jobbet?
Vi er en Grafisk produktionsvirksomhed og søger medarbejdere til betjening af vores digitale printmaskiner og flexo trykmaskiner.
Jobbet er normalt meget selvstændigt, hvor du selv står for at tilrettelægge og overvåge produktionen af grafiske produktionsopgaver, men samtidigt bliver du en del af et inspirerende team med gode arbejdskollegaer.


Der vil alt andet lige være gode muligheder for langsigtet beskæftigelse, da vi er en virksomhed i fortsat vækst.


Hvilke kvalifikationer bør jeg have for at søge stillingen?
Betjening af trykmaskiner kræver at du enten allerede er uddannet Grafisk tekniker eller er villig til at uddanne dig til at blive dette.

Se mere om uddannelsen her:
https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/teknologibyggeriogtransport/grafisk-tekniker


Vi tilbyder attraktiv lønpakke og sundhedsforsikring. Der er pt gunstige vilkår for ansættelse som voksenlærling, som lønmæssigt er betydeligt bedre end ”traditionelle” vilkår for alm lærlinge.
Derudover er det væsentligt, at du er villig til skifteholdsarbejde – enten i form af dag/aften skift – alternativt på fast aften- eller natskift.


Hvordan søger jeg stillingen?
Tiltrædelse snarest muligt. Send din ansøgning til job@limolabels.dk. Vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.


OM LIMO LABELS
Limo Labels er den største privatejede etiketproducent i Danmark og blandt de største og førende etiketproducenter i Skandinavien. Vi er 135 ansatte og har en omsætning på over kr. 200 mio. Vi har 2 produktionsenheder - vores hovedkontor i Stevnstrup og en filial i Birkerød. Vores vision er at være Skandinaviens mest attraktive samarbejdspartner indenfor etiketløsninger til det europæiske marked. Læs mere på vores hjemmeside www.limolabels.dk


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Limo Labels AS
Engvej 13
8870 Langå
Kontakt
René Klith
Adresse
8870 Langå
Danmark
Oprettet:
13-04-2021
Udløber:
08-06-2021
Kviknummer:
LJA-81953604
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Webdesign, animation og grafik