Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fanø Kommune

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 14-04-2021

Fagchef for Erhverv, Natur og Teknik


Fanø Kommune skal ansætte en ny fagchef for Erhverv, Natur og Teknik. En spændende stilling for dig med indsigt i det tekniske fagområde og lyst til en bred opgavevifte inden for teknik, miljø, natur, turisme og erhverv.

Fanø er en lille kommune med en storslået natur. Med cirka 3.500 indbyggere er vi faktisk landets næstmindste kommune. Befolkningstallet er dog stigende, og vi arbejder på at gøre
Fanø til Danmarks bedste bosætnings- og turistkommune.

Vi har en fantastisk natur, smukke kyststrækninger, Vadehavet og bevaringsværdige bymiljøer med deres helt egne historier og tiltrækningskraft. Det giver grobund for et rigt forenings- og kulturliv, en tryg opvækst for øens børn og et velfungerende erhvervsliv.

Vi ønsker at værne om vores særlige naturområder og sikre en bæredygtig omstilling og klimatilpasning - til gavn for borgere og turister. Som vores nye fagchef for Erhverv, Natur og Teknik får du en central rolle i denne udvikling. 

Du får desuden mulighed for at arbejde bredt med hele det tekniske område - i en god blanding af store projekter og praktisk drift. Vi er en lille organisation, som samarbejder tæt om opgaverne, og hvor der er kort fra idé til handling.

Som fagchef bliver det din opgave at sikre en sikker drift og solid sagsbehandling, så de spændende projekter på området kan udfolde sig. Du får ansvaret for den politiske betjening af Erhvervs-, Natur- og Teknikudvalget samt §17 stk. 4 udvalget, som arbejder med grøn omstilling og bæredygtighed.

Fanø Kommune har et lille byråd med 11 medlemmer, så du kommer som chef til at arbejde tæt sammen med det politiske niveau og skal sørge for et godt samarbejde, grundig sagsbehandling og sagsfremstilling af høj kvalitet.

Du kommer til at stå i spidsen for en lang række spændende opgaver indenfor hele det tekniske område - bl.a. opgaver med naturbeskyttelse med særligt fokus på Fanøs status som Natura 2000 og Vadehavet som UNESCO-verdensarv.

Vi leder efter en fagchef, der har solid ledelseserfaring og faglig indsigt i teknik- og miljøområdet - eller et stort ledertalent på vej i sin karriere. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør, geograf eller lignende. Det vigtigste er dog, at du har erfaring og indsigt i fagområdet og solid viden om den lovgivningsmæssige, forvaltningsmæssige og kommunale kontekst - herunder politisk betjening.

Du er struktureret, har styr på dine sager og evner at kommunikere med politikere og borgere - både de tilfredse og de kritiske. Du har overblik, formår at prioritere og kan sikre en stabil drift og opfølgning på alle sager. Som fagchef sætter du dig i spidsen og leder dine medarbejdere tydeligt og inddragende.

Vi ønsker, at vores stillinger er attraktive for alle uanset køn, alder og etnicitet, og vi tilstræber en rekrutteringspraksis, som behandler alle ansøgere lige.

YDERLIGERE OPLYSNINGER
Der er ansøgningsfrist d. 17. maj 2021 kl. 12. Vi forventer, at du kan tiltræde senest d. 1. august 2021.

Der kan i forbindelse med rekrutteringen rettes fortrolig henvendelse til kommunaldirektør Lars Møldrup på tlf. 20 44 99 12 eller chefkonsulent Bjarne Voigt Hansen (Komponent) på tlf. 27 15 29 15.

Læs mere om stillingen og ansøg om jobbet


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Fanø Kommune
Skolevej 5-7
6720 Fanø
Kontakt
 
Adresse
6720 Fanø
Danmark
Oprettet:
14-04-2021
Udløber:
17-05-2021
Kviknummer:
LJA-81959206
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)