Syddjurs Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 16-04-2021

Byggesagsbehandlere søges til afdelingen for Byggeri og Landbrug

Der er gang i byggerierne i Syddjurs Kommune. Derfor har vi brug for at udvide vores team af byggesagsbehandlere med to nye kolleger. Vi søger to kolleger til faste stillinger hurtigst muligt.
Kom og bliv en del af en arbejdsplads i en attraktiv Kommune med gode kolleger og alsidig hverdag.

Vi tilbyder:
En spændende stilling, hvor du som byggesagsbehandler, ikke alene kommer til at arbejde med myndighedsbehandling af byggesager, men også har kontakt med borgerne, rådgivere og virksomheder.

Vi er en arbejdsplads, der prioriterer fleksibilitet og effektivitet.  Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage og en stor grad af frihed til at have arbejdsdage fordelt på Rådhusene i Hornslet og I Ebeltoft.

Som medarbejder i Byggeri og Landbrug skal du arbejde selvstændigt med dine egne opgaver, men du skal også være en aktiv deltager i løsning af fælles opgaver.
Da vi har en travl hverdag, skal du hurtigt kunne sætte dig ind i nye arbejdsgange og håndtere mange forskellige opgaver. 
Afdelingen fokuserer på at lave en hurtig sagsbehandling af byggesager, men vi har samtidig særlig fokus på at levere en meget høj service, der gør at vi skiller os ud. Vi arbejder hele tiden med servicekulturen – for at blive endnu bedre.
Du får dygtige, aktive og erfarne kolleger, og en omgangstone, hvor der er kort til latter.

Vi vil kendes på god service og en hurtig sagsbehandling uden at kompromittere vores høje faglighed. Derfor optimerer vi løbende vores arbejdsgange og udvikler vores kompetencer i teamet. Du er som byggesagsbehandler ansat i Syddjurs Kommunes afdeling for Byggeri og Landbrug, som er en del af Teknik og Miljø.

Afdelingen har 17 medarbejdere, hvoraf 8 er ansat som byggesagsbehandlere, 2 til behandling af landzonesager, 2 er administrative sagsbehandlere og 5 er landbrugssagsbehandlere.

Rammerne for arbejdet er gældende lovgivning, afdelingens udviklingsaftale med
direktionen, den politiske kurs, samt Syddjurs Kommunes overordnede ledelses- og medarbejdergrundlag.

Hovedopgaver:
- Byggesager
- Forberedende og opfølgende tilsyn på byggesager
- Sagsfremstillinger til det stående udvalg og udmøntning af beslutninger
- Jobbet indbefatter ikke projektering

Faglige kvalifikationer:
Byggesagsbehandleren:
Har en relevant uddannelse som f.eks. ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør,
byggetekniker, eller lignende
Har kendskab til byggesagsbehandlingens mange aspekter, herunder særligt
kendskab til byggelov og bygningsreglementet
 Har kendskab til byggeri og byggeprocessen
 Er fortrolig med brug af IT-systemer

Personlige kvalifikationer:
Du:
Er udadvendt og holder af kontakten til andre mennesker og trives med det.

Har evnen og viljen til at samarbejde med og servicere flere interessenter,
herunder borgere, virksomheder, myndigheder og internt i organisationen, så der
skabes helhedsløsninger
 
Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet.

Har gode kommunikationsevner, hvor du bl.a. er god til at lytte og formulere dig i skrift og tale.

Er handlekraftig og i stand til at træffe beslutninger samtidig med at du er humoristisk og humørfyldt, så du er med til at sprede god energi til kollegaer og samarbejdspartnere.

Har evnen til at bevare overblikket og have flere bolde i luften.

Kan give og modtage konstruktiv feedback.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om to fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Britt Raaberg
på 30 36 84 88 eller Faglig koordinator Torsten Krogh Houmann på 87 53 58 74

Vi har travlt med at behandle byggesager, så der vil løbende afholdes samtaler.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.”.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 43.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske kommuner. Tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i kommunens vision ”Vi gør det – sammen” og i kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever i hverdagen internt og i mødet med borgere og samarbejdspartnere.
 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Syddjurs Kommune
Lundbergsvej 2
8400 Ebeltoft
Telefon
87535908
Kontakt
 
Adresse
8400 Ebeltoft
Danmark
Oprettet:
16-04-2021
Udløber:
31-05-2021
Kviknummer:
LJA-81968711
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Tilsyn og sagsbehandling