HKScan Denmark A/S

|
Vestjylland
|
Indrykket 22-04-2021

Kvalitetskoordinator til fødevarevirksomhed

 - et spændende og udfordrende job hos HKScan

HKScan Denmark søger en struktureret og energisk Kvalitetskoordinator, der vil være med til at løfte kvalitetsarbejdet til nye højder i en af Nordens mest spændende fødevarevirksomheder. Du vil få en bred snitflade med samarbejdspartnere i og udenfor virksomheden og kommer til at spille en nøglerolle i at sikre den høje kvalitet, vi er kendt for.

Kylling bliver verdens livret i 2023, og derfor vil HKScan være ekspert i inspirerende og smagfulde kyllingeprodukter, der appellerer til de mest krævende gafler i verden. Det er derfor afgørende, at kvaliteten af vores produkter og vores processer i produktionen har særligt fokus, så vi altid kan opfylde vores forbrugeres høje krav. Bliver du også tændt af den udfordring? Så læs videre her.

Primære ansvarsområder i jobbet:

Jobbet som Kvalitetskoordinator byder på mange forskellige drifts- og procesudviklingsopgaver. Du bliver bindeleddet mellem kvalitetsindsatsen og produktionen, og vil derfor indgå i et konstruktivt dagligt samarbejde med vores dygtige produktionsleder og medarbejdere.

Derudover får du b.la. ansvaret for:

  • Interne audits, herunder vores auditør korps
  • Intern behandling af reklamationer og interne afvigelser
  • Forberede råvare- og produktspecifikationer
  • Deltage i leverandør- og kunde audits
  • Udarbejde og vedligeholde procedurer og instruktioner
  • Opbygge og vedholde vores miljøledelsessystem
  • Arbejde med miljømæssige opgaver

Du vil opleve, at de mange opgaver er med til at skabe en varieret og spændende hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og sammen med dygtige kollegaer i afdelingen, virksomheden og eksterne samarbejdspartnere.

Dine kvalifikationer:
Som koordinator indenfor kvalitetsarbejdet, har du et dybdegående kendskab til fødevarehygiejne, fødevaresikkerhed og produktionsprocesser. Du håndterer mange forskellige input, og forstår at omdanne dem til konkrete forslag. Du har en uddannelse som procesteknolog eller lignende bag dig og flere års erfaring, gerne som kvalitetskoordinator inden for fødevareproduktion.

Som person udstråler du en energisk og positiv energi. Derudover vil det være en fordel, hvis du kan genkende dig selv i dette:

  • Du er en naturlig ambassadør for kvalitetsarbejdet og har evnen til at kommunikere kvalitet til dine samarbejdspartnere på en sikker og overbevisende måde – og du kan stå fast, når du bliver udfordret
  • Du kan lide at arbejde og kommunikere med mange forskellige mennesker på forskellige niveauer af organisationen
  • Du er struktureret, tager naturligt ejerskab af opgaver du tager ansvar for, og får dem afsluttet til tiden

Vi tilbyder:
Et spændende, og udfordrende job i en fødevarevirksomhed med en ambitiøs plan om klimaneutralitet i 2040. Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved en uformel omgangstone, åbenhed og tillid. Din primære arbejdsplads er på fabrikken i Vinderup, og du må forvente også at skulle løse udfordrende opgaver på fabrikken i Skovsgaard.

Du får reference til vores Kvalitets- og Miljø Direktør, HKScan Denmark.                  
Vi indkalder kandidater løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Kvalitets- og Miljø Direktør Pernille Thulin på telefon: +45 25 10 68 11.  
 

 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
HKScan Denmark A/S
Tværmosevej 10
7830 Vinderup
Telefon
74673025
Fax
99959540
Kontakt
 
Telefon
25106811
Adresse
7830 Vinderup
Danmark
Oprettet:
22-04-2021
Udløber:
22-05-2021
Kviknummer:
LJA-82001604
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Procesteknik og fødevarer