US - København

|
Østjylland
|
Indrykket 29-04-2021

Daglig leder søges til Borgerservice i Aarhus

Brænder du for drift og faglig ledelse? Har du lyst til at stå i spidsen for et relativt nyt team? Så er du måske den daglige leder, vi søger til Udlændingestyrelsens Borgerservice i Aarhus.

Lidt om alt det vi tilbyder
Du kommer til at arbejde i Udlændingestyrelsens Borgerservice, der har direkte kontakt med styrelsens brugere både personligt og telefonisk og sikrer, at vores brugere får den bedst mulige vejledning om reglerne på et område, der har stor betydning for den enkelte.

Borgerservice optager biometri (fingeraftryk og ansigtsfoto), foretager identitetskontrol og vejleder brugerne inden for styrelsens områder både personligt og telefonisk. Vi sagsbehandler også visse ansøgninger. Vi har et tæt samarbejde med fagkontorerne og resten af styrelsen.

Din primære arbejdsopgave vil være den daglige, faglige ledelse af et relativt nyt team på 8-10 medarbejdere. Du får ansvaret for den daglige drift i samarbejde med ledelsen af Borgerservice, som har kontor i hoveddomicilet i Næstved. Du forventes også at deltage i arbejdsopgaverne med brugerbetjening sammen med de øvrige medarbejdere. Stillingen indebærer ikke personaleledelse.

Du har lyst til, i samarbejde med ledelsen i kontoret, at tilrettelægge den daglige drift, så du sammen med medarbejderne sikrer, at vi leverer brugerbetjening af høj faglig kvalitet samtidig med, at vi målopfylder. Du skal trives med, at både din og de øvrige medarbejderes personaleleder har kontor i Næstved, og at samarbejdet derfor både foregår ved fysisk tilstedeværelse og digitalt.

Det er vigtigt, at du har en motiverende og anerkendende tilgang til den daglige drift og samarbejdet med medarbejderne. Vi vægter god kommunikation og kompetenceudvikling højt.

Vi er kendetegnet ved at være et fællesskab, hvor fagligheden er i højsædet. Vores hverdag er præget af meget kontakt med brugerne, og at vi kan omstille os og har lyst til, at opgaverne og opgaveløsningen hurtigt forandrer sig.

Du vil få ca. 55 engagerede kolleger i Jylland, på Fyn og på Sjælland med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi er uformelle, og viden er noget, vi deler. Du vil få et tæt samarbejde med de tre andre teamkoordinatorer/daglige ledere i Borgerservice, der har opgaver, der svarer til dine i henholdsvis Aalborg, Odense og Næstved.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du er:

  • motiverende og anerkendende
  • positiv og nysgerrig
  • struktureret og god til at skabe overblik
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • borgerservice/brugerbetjening
  • driftsledelse
  • udlændingeområdet
Yderligere information
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter gældende overenskomst. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef Helle Berg på telefonnummer 35 30 86 67 eller på e-mail hsj@us.dk.

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest søndag den 16. maj 2021.

Vi forventer at holde samtaler i uge 20. Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler. Du vil også skulle løse en casebaseret opgave i forbindelse med samtalen.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
US - København
Grøndalsvej 1
8260 Viby J
Telefon
35308667
Kontakt
 
Telefon
35308667
Adresse
8260 Viby J
Danmark
Oprettet:
29-04-2021
Udløber:
16-05-2021
Kviknummer:
LJA-82029794
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)