Region Midtjylland

|
Østjylland
|
Indrykket 04-05-2021

Teknisk projektleder til ejendomsudvikling, Teknisk afdeling, Regionshospitalet Randers






Teknisk Projektleder til Ejendomsudvikling i Teknisk Afdeling.

Har du mod på nye udfordringer og lyst til at drive spændende projekter i en travl hverdag, så søger vi en dygtig og engageret teknisk projektleder til Ejendomsudvikling i Teknisk Afdeling.
Stillingen ønskes besat pr. 15. august 2021.

Om jobbet i Ejendomsudvikling i Teknisk Afdeling
Ejendomsudvikling har primært ansvaret for ny-, ombygnings- og renoveringsprojekter på hospitalet.

Vi har rigtig travlt og søger derfor en ny kollega til at hjælpe os med at løse de mange spændende opgaver. Hospitalet er i gang med at gennemføre en generalplan, som er en gennemgribende renovering, der løber frem til 2032. Generalplanen er nødvendig, da der er behov for tidssva­rende faciliteter og nødvendig kapacitet til at håndtere fremtidens sundhedsvæsen. Herunder en lang række tekniske projekter, der er med til at løfte hospitalets tekniske installationer og forbedre forsyningssikkerheden.

I Ejendomsudvikling arbejder vi tæt sammen med Teknisk afdelings driftsfunktion. Sammen lægger vi stor vægt på høj kvalitet i de afleverede projekter, og arbejder fortsat på at gøre aflevering af projekter til drift endnu bedre. Dette bl.a. ved at arbejde med commissioning processen.

Der arbejdes typisk i projektteams, der kan bestå af bygningskonstruktører, ingeniører, maskinmestre, håndværkere, tekniske designere, klinikere, interne- og eksterne samarbejdspartnere m.fl.

Som Teknisk projektleder i Ejendomsudvikling vil du både kunne fungere som projektleder på dine egne projekter, og andre gange have rollen som den tekniske koordinator der understøtter byggeprojekterne.
Du vil som ofte være en væsentlig del af projekterne helt fra idefasen til aflevering, idriftsætning og overdragelse til Ejendomsdrift. Eksempler på projekter kan være:
 

  • Ombygning/nyetablering af netværksinstallationer
  • Nye installationer til Wifi og mobildækning på hospitalet
  • Udskiftning og ombygning på ventilationssystemer, køleinstallationer, medicinske gasser, elinstallationer med mere
  • Implementering af tekniske bygherreleverancer i projekterne

Vi kan tilbyde:
 
  • En lærerig hverdag med en uformel og afslappet omgangstone
  • Et afvekslende og spændende job med mange udfordringer
  • Gode faglige og kollegiale arbejdsforhold baseret på tillid og ansvar
  • Fleksible arbejdsvilkår


Vi forventer at du har følgende kvalifikationer:
 
  • Har minimum 5 års erfaring med projektledelse, der indebærer ombygning på kritiske forsyninger.  
  • Er uddannet maskinmester, ingeniør eller lignende.
  • Meget gerne erfaring med hospitalstekniske installationer.
  • Rutineret bruger af de almindelige IT programmer, derudover gerne erfaring med Dalux og Visio.
  • God til både at arbejde i teams, men også evner at arbejde selvstændigt, grundigt og vedholdende.
  • Kan arbejde med flere projekter samtidigt og stadig bevare overblikket.
  • Godt humør og humoristisk sans.


Vi vægter en kultur, hvor vi spiller hinanden gode, og udnytter det at vi har forskellige kompetencer.
Evnen til at tage initiativ, have faglig interesse og have lysten til at lære nyt er vigtige elementer i jobbet.  

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Den forventede arbejdstid vil være gennemsnitlig 37 timer om ugen, men der forventes en fleksibilitet i forhold til opgaver og deadlines undervejs i byggeprojekterne.

Hvis du kan se dig selv som en del af vores team og er interesseret i arbejdsområdet, kan du sende os din ansøgning, bilagt anbefalinger og relevante eksamenspapirer via nedenstående link:
"Send ansøgning"/"søg job" senest den 27. maj 2021.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22/23.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Projektchef Ejendomsudvikling, Karina Rodbjerg Jacobsen - tlf. 2482 7901 eller
Teknisk Chef, Svend Østerskov Christiansen på – tlf. 2168 0403



























Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Region Midtjylland
Skovlyvej 1
8930 Randers NØ
Kontakt
 
Adresse
8930 Randers NØ
Danmark
Oprettet:
04-05-2021
Udløber:
27-05-2021
Kviknummer:
LJA-82048420
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)