Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Front-z A/S

|
Vestjylland
|
Indrykket 04-05-2021

Produktionsplanlægger til Front-z i Herning

Er du motiveret af at supportere ambitiøse produktionsmål gennem en effektiv planlægning i vores Rob-EX planlægningssystem, hvor de små detaljer er vigtige – så er du den, vi søger!

Hos Front-z har vi brug for en struktureret og målrettet specialist til effektiv produktionsplanlægning og -opfølgning. Planlægningen sker i et tæt samarbejde med produktionsledelsen og salgskontoret for at opnå den bedst mulige anvendelse af vores ressourcer - medarbejdere og produktionsanlæg - samt sikre at kundeordrer produceres og leveres, som aftalt med vores kunder.

Dine primære opgaver vil være:

  • Daglig opfølgning og finplanlægning af produktioner på samtlige ressourcer i produktionsafsnittene
  • Opdatering af KPI tal til produktionsledelsen
  • Opfølgning på produceret antal ift. kundeordrer
  • Koordinering med salgskontoret om afsendelsestider løbende 3 dage frem
  • Oprettelse og planlægning af nye ordrer i Rob-EX systemet
  • Deltagelse i daglige tavlemøder og produktionsopfølgningsmøder
  • At skabe og analysere data og ift. kapacitet

Kvalifikationer:

Du har formentlig en teknisk eller videregående uddannelse inden for produktion, supply chain eller IT.
Du arbejder systematisk og struktureret. Du er stærk analytisk, og er drevet af at levere den optimale plan til produktionen. Du lader dig ikke stresse i pressede situationer, og evner at holde mange bolde i luften, de dage hvor det kræves.

Du har rigtigt gode MS Excel kundskaber, og du arbejder i dag med Rob-EX planlægningsprogrammet eller andre produktionsplanlægningssystemer.

Et solidt kendskab til ERP-systemer vil være en klar fordel, da Front-z inden for en overskuelig fremtid vil stå overfor en implementering af nyt ERP-system, hvor du vil få en væsentlig rolle.

Du er god til dansk og engelsk i skrift og tale.

 

Din profil:

Du er en åben og smilende person, som er vant til at kommunikere med alle lag i en organisation. Du er teamplayer og føler dig hjemme i et åbent kontormiljø, hvor der er en fri og rummelig tone. Du kan lide at tænke kreativt og komme med nye ideer, og er ikke bange for selv at gå forrest og skabe resultater.
Du kan arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret. Du er resultatorienteret.


Vi forventer, du bor i hensigtsmæssig køreafstand til virksomhedens lokation i Herning – 30-45 min.

 

Hvad vi tilbyder dig:

Du får et spændende og udfordrende job, hvor du kommer til at være i kontakt med mange mennesker. Stillingen rummer både faste daglige og ugentlige rutiner, og opgaver hvor der vil være rig mulighed for at tænke kreativt og være med til skabe forandringer. Omgangstonen er fri og humøret højt, selv i pressede perioder, og vi hjælper hinanden på tværs af funktionerne.

Aflønning efter kvalifikationer og erfaring.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Front-z A/S
Langvadbjergvej 21
7400 Herning
Kontakt
Henrik Linneberg
Adresse
7400 Herning
Danmark
Oprettet:
04-05-2021
Udløber:
29-06-2021
Kviknummer:
LJA-82050410
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Maskin- og produktionsteknik