betterpeople A/S

|
Midtjylland
|
Indrykket 04-05-2021

Bygningskonstruktør, -ingeniør eller arkitekt inden for brandteknisk rådgivning søges til Constructa i Silkeborg

Har du erfaring inden for brandteknisk rådgivning, og vil du yde professionel og ambitiøs rådgivning inden for brandsikkerhed? Kunne du tænke dig at blive en del af et fagligt stærkt team, hvor der er rig mulighed for at forme dit job og opnå BK2 certificering? Trives du i et miljø med tværfagligt samarbejde, nærværende ledelse og et ekstraordinært godt socialt samvær? Så er Constructa arbejdspladsen for dig!

betterpeople søger på vegne af Constructa i Silkeborg en rådgiver inden for brandsikkerhed og projektering, som på sigt ønsker certificering til BK2.

Constructa er en uvildig, rådgivende virksomhed, hvor 60 kompetente medarbejdere, fordelt på virksomhedens tegnestuer, rådgiver inden for ingeniør- og arkitektfaget.

Nøglerolle som sparringspartner inden for brandsikkerhed
I rollen som rådgiver hos Constructa er du både sparringspartner i forhold til tværfaglige kollegaer og kunder, og dine opgaver består primært af projektering og rådgivning inden for brandsikkerhed på både mindre og mellemstore renoveringsopgaver samt ny- og ombygningsopgaver. Du indgår i et team af dygtige medarbejdere, der supplerer og understøtter hinanden fagligt og personligt. Din arbejdsdag er varieret, og du har stor indflydelse på planlægningen og udførelsen af opgaverne og dagligdagen. Det forventes, at du har lyst til at varetage både kunde- og myndighedskontakt.

Erfaring med brandteknisk projektering og rådgivning
Dine kvalifikationer har du opnået gennem nogle års erfaring i rollen som rådgiver, hvor du har fået erfaring med brandteknisk projektering af byggeri. Du er formentlig uddannet bygningskonstruktør, -ingeniør, arkitekt eller lignende. For den rette kandidat vil det være muligt at blive certificeret til BK2. For at blive en succes i Constructas arbejdsfællesskab besidder du dygtighed, eftertanke og ordentlighed i både omgangsform, viden og indsats.

Tværfaglighed, tæt samarbejde og positiv atmosfære
Constructa er en dynamisk virksomhed, hvor der arbejdes i tværfaglige teams i tæt samarbejde med kunden. Det er en arbejdsplads med stærke værdier, fælles passion og et ekstraordinært godt socialt samvær, hvor medarbejderne er glade for at komme, og hvor alle bidrager til en positiv atmosfære og et sundt arbejdsmiljø med plads til forskellighed. Constructa prioriterer en hverdag, hvor forretning, dygtiggørelse og hverdagsliv harmonerer i en sund balance.

Rekrutteringen varetages af betterpeople
Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Claus Bak på e-mail cb@betterpeople.dk eller på mobil 5383 4994. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger KUN via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.

OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.

(C) betterpeople A/S


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
betterpeople A/S
Kastaniehøjvej 4
8600 Silkeborg
Telefon
53824466
Kontakt
 
Telefon
53824466
Adresse
8600 Silkeborg
Danmark
Oprettet:
04-05-2021
Udløber:
31-05-2021
Kviknummer:
LJA-82050744
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.