HydraSpecma A/S

|
Vestjylland
|
Indrykket 22-05-2021

HydraSpecma A/S søger Konstruktør/Teknisk designer?…

Til vores konstruktionsafdeling i Skjern søger vi en konstruktør/teknisk designer til udvikling og dokumentation af hydrauliske systemer, pumpestationer og manifoldblokke. Stillingen er til tiltrædelse snarest muligt.

I tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere og forskellige projektledere, udfører du CAD-arbejdsopgaven af udviklingsprojekter, der hovedsagelig omhandler  hydrauliksystemer. Du konstruerer løsninger i 3D samt udarbejder produktions- og  samlingstegninger. I det daglige vil du have mange dygtige kollegaer at spare med, og du  vil blive specialist i CAD-konstruktion af manifoldblokke til hydrauliksystemer, herunder  hvordan man opnår et optimalt design ud fra mange parametre og hensyn.

HydraSpecma har sin egen interne, højt specialiserede og automatiserede  bearbejdningsafdeling, så du vil få mulighed for at følge tilblivelsen af dine produkter på nærmeste hold og få input til løbende forbedring af designene. Det er vigtigt, at du kan  begå dig i alle afdelinger og på alle niveauer, og i det daglige kan spare med folk med  forskellig baggrund for at de bedste design opnås.

Dine kvalifikationer?:
Du har formentlig en baggrund som teknisk designer, konstruktør eller tilsvarende, og du  behersker 3D CAD-programmer på et højt niveau. HydraSpecma benytter Inventor og Vault, hvorfor erfaring med disse programmer vægtes højt, ligesom erfaring med GPS-målsætning er et plus. Du formulerer dig sikkert på dansk og engelsk i både skrift og tale. Du udviser  overblik, kreativitet og er løsnings- og resultatorienteret. Du motiveres af faglige  udfordringer og kan fastholde fokus i krævende opgaver. Du tager medansvar for opgaven,  og ved at dine resultater skabes på baggrund af holdånd og samarbejde. Dit gode humør og menneskelige egenskaber bidrager til at opretholde virksomhedens gode omgangstone og kultur.

Vi tilbyder?:
Et udfordrende job i en spændende, robust og international virksomhed med et godt arbejdsklima og en uformel kultur og omgangstone, hvor service er nøgleordet. 
Du kan forvente en travl og spændende hverdag, hvor der er god mulighed for personlig  udvikling. 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til vores Afdelingsleder, Christoffer Laursen, på 41 37 14 06.

Ansøgning samt CV skal udfyldes på vores hjemmeside www.hydraspecma.com/karriere.
Ansøgninger sendt til HydraSpecma A/S på anden vis end via vores hjemmeside, vil ikke  komme i betragtning til stillingen.

Da vores ledige stillinger er opslået på flere jobportaler, som arbejder med forskellige  retningslinjer, gør vi opmærksom på, at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist for  stillingen. Så længe stillingen kan læses på vores hjemmeside –  www.hydraspecma.com/karriere – kan den søges.

Ansøgninger behandles løbende og fortroligt.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
HydraSpecma A/S
Bækgårdsvej 36
6900 Skjern
Kontakt
 
Telefon
97350599
Adresse
6900 Skjern
Danmark
Oprettet:
22-05-2021
Udløber:
16-07-2021
Kviknummer:
LJA-82145449
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Maskin- og produktionsteknik,
Konstruktion og projektering mv.