Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ballerup Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 31-05-2021

Kulturtekniker med projektlederegenskaber - scenekunst & koncerter i Ballerup


Ballerup Kommunes gæstespilsscene Baltoppen LIVE søger kulturtekniker med projektlederegenskaber (37 timer pr. uge) fra 1. august 2021.

Vi foretrækker en kulturtekniker, der udover at have flair for produktion og afvikling af koncerter og scenekunst også kan være vores bindeled til håndværkere og til kommunens ejendomsselskab m.h.p. vedligeholdelse af bygning og interiør. Håndværksmæssig baggrund er derfor en nødvendighed. Vagter uden for normal arbejdstid vil forekomme. Da stillingen involverer kontakt med såvel kunstnere, gæster samt personale er det vigtigt at ansøgeren er servicemindet.

Baltoppen LIVE er anerkendt blandt optrædende kunstnere samt husets gæster for at være yderst velforberedte og velorganiserede ved hvert arrangement.

VI TILBYDER
Kulturteknikeren varetager ansvar og opgaver som:

  • Koordinering af bygningens og interiørets vedligeholdelse
  • Indgår i vagtplanen for arrangementer som Baltoppen LIVEs ansvarlige repræsentant og arbejdsleder for det arrangementets øvrige crew
  • Klargørelse af scene, sal og publikumsområder
  • Forberedelse af publikumsindlukning
  • I samarbejde med produktionslederen tilrettelægge produktionslogistik
  • I samarbejde med produktionslederen være medvirkende til at udvikle Baltoppen LIVEs udlejningsstrategi.

VI SØGER
  • En kollega, der har relevant erfaring med koncert- og gæstespilsproduktion
  • En, der ikke er bange for at bidrage til udviklingen af Baltoppen LIVEs fysiske fremtoning, men besidder evner til at få idéer og gennemføre idéerne sammen med det øvrige team
  • En, der kan arbejde – også - uden for normal kontortid – på aftener, i weekender og på helligdage
  • En, der er indstillet på at fungere med ca. 50/50 fordeling mellem praktisk og administrativt arbejde
  • En stabil person, der altid bevarer overblikket og roen, selvom det hele af og til går meget stærkt
  • En lun og humoristisk person, der samtidig forstår at udvise integritet og samle respekt omkring sig
  • Har et menneskeligt overskud og en venlig optræden over for Baltoppen LIVEs ansatte, mange gæster og samarbejdspartnere – interne såvel som eksterne.

LIDT OM OS
Baltoppen LIVE præsenterer turnerende professionelle kompagnier og bands, der optræder med traditionelt og nye teaterformater, nycirkus, moderne dans, stand-up og musik med mere. Baltoppen LIVE præsenterer såvel lokale, nationale som internationale forestillinger, shows og koncerter. Derudover har Baltoppen LIVE et samarbejde med teaterforeningen TEMA, der præsenterer voksen- og børneteaterforestillinger på Baltoppen LIVEs scene, og hvor også de lokales frivillige kulturliv udfolder sine sceniske udadvendte aktiviteter. Foreninger, virksomheder og organisationer lejer ofte salen til div. aktiviteter og arrangementer.

Baltoppen LIVEs team er p.t. sammensat af 1 musikteaterchef, 1 produktionsleder, 1 kulturtekniker, 1 cafébestyrer, 1 grafiker, 1 kommunikationsmedarbejder og 1 billetspecialist / salgsanalytiker. Desuden er der tilknyttet et freelance-crew af ca. 25 timelønnede, der medvirker til afvikling af arrangementerne.

Baltoppen LIVE er en relativ lille arbejdsplads. Solidariteten blandt kolleger er stor og samarbejdsånden er stærk. Personalet har i stor grad MED-indflydelse på Baltoppen LIVEs udvikling og daglige opgaveløsning. Derfor er der et stort engagement blandt personalet.

Baltoppen LIVE samarbejder tæt med øvrige kultur- og fritidsinstitutioner i Ballerup Kommune om at udvikle attraktive kulturelle projekter og tilbud. Desuden plejes væsentlige brancheorganisatoriske og kunstneriske relationer på nationalt og internationalt plan.

Baltoppen LIVE er en decentral kommunal kulturinstitution med adressen: Baltorpvej 20, 2750 Ballerup.

Baltoppen LIVE er således en del af Ballerup Kommune, med ca. 4000 ansatte og mange muligheder for personlig og faglig udvikling samt gode ansættelsesforhold.

LØN OG ANSÆTTELSE
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse med den forhandlingsberettigede organisation.

Der ydes et tillæg for skiftende arbejdstider.

YDERLIGERE INFORMATION

Evt. spørgsmål besvares af produktionsleder Rasmus Ebbesen på telefon 4477 3062 på hverdage ml. kl. 10-16.

Vi opfordrer ansøgere til at researche Baltoppen LIVEs arrangementsprofil på www.baltoppenlive.dk. Tjek endvidere Facebook profilen: Baltoppen LIVE.

ANSØGNINGSFRIST 14. juni 2021
Samtaler vil foregå 17. og 18. juni.
Evt. 2. samtalerunde: 22. juni.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Ballerup Kommune
Baltorpvej, 20
2750 Ballerup
Telefon
44773062
Kontakt
 
Adresse
2750 Ballerup
Danmark
Oprettet:
31-05-2021
Udløber:
14-06-2021
Kviknummer:
LJA-82183322
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Teater, museum & event