Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

GENERAXION

|
Østjylland
|
Indrykket 02-07-2021

Digital Designer

Leder du efter en arbejdsplads, hvor du kan udfolde dig kreativt og samtidig skabe værdi for vores samarbejdspartnere med dine designs? Vores team har brug for endnu en designer til at styrke og sikre den visuelle kvalitet på primært websites.

Om arbejdet

Som digital designer hos Generaxion får du mulighed for selvstændigt at lede designprojekter for vores samarbejdspartnere, samt overlevere opgaven til vores front-end og back-end udviklere, som du arbejder tæt sammen med.

Du har kompetente og ikke mindst rare kollegaer i din afdeling, som du altid har mulighed for at sparre med. Sammen arbejder I på at skabe løsninger, vi kan være stolte af.

Din dag vil typisk gå med nogle af følgende opgaver:

  • Indledende kontakt til virksomheden og afdækning af deres behov og ønsker vedrørende deres website

  • Omsætning af ønsker og behov til konkrete designløsninger/prototyper, som samarbejdspartneren skal godkende

  • Design af weblayout i XD, samt pakning af filer/info til dine kollegaer i frontend-afdelingen

I afdelingen er der altid nok at lave og en uformel stemning. Vi elsker at opnå flotte resultater, men husker at have det sjovt undervejs.

Om dig

Du har måske allerede et par års erfaring som grafiker, men det er ikke et krav. Så længe du har evnerne og motiveres af at designe websites, der både har fokus på æstetik og brugervenlighed.

Da du vil være i tæt dialog med virksomhederne, du arbejder for, skal du være servicemindet og lytte. Det er nemlig dine designs, der danner rammer for deres (online) forretning. Og det tager du ganske seriøst.

For at blive en succes i Generaxions kreative afdeling, skal du kunne sætte x ud for følgende kvalifikationer:

  • Figma, Sketch osv.

  • Har en god forståelse for UX og UI design til web

  • Arbejder selvstændigt og trives med at have gang i flere projekter ad gangen

  • Følger med i tidens trends inden for design og udvikler dig i takt med nye behov og ønsker

Om os

Vi breder os ud over Norden, med digitale marketingspecialister i Finland, Sverige og Danmark. Og med over 350 kollegaer, der konstant deler viden, udveksler ideer og skaber indsigter sammen, står vi stærkt. Vores opgave er at hjælpe kunderne trygt igennem den digitale jungle og med +8000 kunder i kartoteket, ved vi efterhånden godt, hvad der skal til.

Samtidig med at vi er ekstremt seriøse, er der altid plads til, at vi har det sjovt sammen. Sociale arrangementer er derfor en vigtig del af Generaxions DNA.

Hvis dit visuelle hjerte banker for webdesign, så tøv ikke med at sende en motiveret ansøgning via formularen. Vi tager løbende kandidater ind til samtale, indtil vi har fundet den helt rette spiller til holdet.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
GENERAXION
Sommervej 23A
8210 Aarhus V
Kontakt
 
Telefon
52133612
Adresse
8210 Aarhus V
Danmark
Oprettet:
02-07-2021
Udløber:
30-08-2021
Kviknummer:
LJA-82332884
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Industri, retail og tekstil