Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Natur og GIS

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 05-07-2021

GIS-medarbejder til Aabenraa Kommune


Brænder du for at bringe GIS og geodata i anvendelse, og kan du få GIS til at give værdi for brugere og organisation? Så er det dig vi søger.

I Aabenraa Kommune er GIS og geodata et vigtigt grundlag for sagsbehandling, planlægning og beslutninger. Som GIS-medarbejder får du et alsidigt GIS-job, der omfatter drifts-, support- og udviklingsopgaver. Aabenraa Kommunes GIS er baseret på ESRI produkter (ArcGIS) samt et webGIS (NetGIS) fra WSP. Vi er pt. i gang med at opgradere vores ESRI-platform til en ArcGIS Enterprise løsning (ArcGIS Pro og Portal). Det er et arbejde, du vil blive involveret i.

Efterspørgslen efter GIS og geodata er stigende, og vi har en høj aktivitet. Vi ser os som et hold, og lægger vægt på, at vi trives og udvikles.

Du vil blive en del af GIS- og Digitaliseringsgruppen på fire personer, hvoraf tre arbejder med GIS og geodata. Vi er placeret i Plan, Teknik &  Miljø-forvaltningen, hvor størstedelen af vores GIS-brugere findes. Forvaltningen består af afdelingerne Byg, Natur & Miljø, Kultur, Plan & Fritid samt Drift & Anlæg.Vi betjener også andre forvaltninger.

Gruppen er en del af Team Natur & GIS. Teamet har 20 medarbejdere og en teamleder og varetager opgaver inden for bl.a. vandløb, naturbeskyttelse, vandplaner, grundvand og klima.

Dine opgaver

  • Registrering, kvalitetssikring og vedligehold af geodata
  • Administration af geodatabaser og GIS-servere
  • Opsætning af geodata i webløsninger
  • Brugersupport på desktop-GIS og GIS-analyser
  • Automatisering af GIS-rutiner
  • Deltage i at udbrede anvendelsen af geodata og GIS
  • Deltage i udviklingen af Aabenraa Kommunes GIS

Du har en relevant uddannelse som f.eks. geograf, ingeniør, landinspektør, landmålingstekniker eller i geoinformatik, eller har på anden måde opnået erfaring med GIS. Det vigtigste er, at du brænder for at arbejde med GIS og geodata.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med desktop-GIS, gerne ArcMap eller ArcGIS Pro
  • har en god dataforståelse og kendskab til geodata og datamodeller for geodata. Det er en fordel, hvis du kender til offentlige geodata og grunddata og kan arbejde med web-tjenester, eksempelvis fra Datafordeleren og Dataforsyningen
  • kender til WebGIS-løsninger, gerne ArcGIS Enterprise og ArcGIS Server
  • kan planlægge og udføre dataanalyser. Du må gerne have kendskab til brug af SQL
  • har kendskab til automatisering af GIS-rutiner, f.eks. Modelbuilder i ArcGIS, Python eller FME, eller er interesseret i at lære det
  • har blik for helheden og forståelse for, hvordan geodata kan nyttiggøres i forskellige sammenhænge
  • arbejder struktureret, er systematisk med sans for detaljerne og kender værdien af god dokumentation og datakvalitet
  • er nysgerrig og god til problemløsning og fejlfinding
  • kan lide at lære fra dig og yde support til GIS-brugere fra begyndere til meget erfarne
  • er en holdspiller og kan se dig som en del et team, hvor vi er fælles om at løfte opgaverne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling med løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst. Vi har flekstid, og der er mulighed for, at hjemmearbejde kan blive en del af din hverdag.

Ansættelsesstart er den 1. oktober 2021 eller efter aftale. Ansættelsessted er Rådhuset, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte GIS- og Digitaliseringskoordinator Jens Theodor Hansen, tlf. 7376 7777, mail jthan@aabenraa.dk (ferie uge 30-32), teamleder Tine Fricke, tlf. 7376 7785, mail tfric@aabenraa.dk (ferie uge 30-32) eller GIS-medarbejder Kirsten Reichstein, tlf. 7376 7128, mail ksr@aabenraa.dk (ferie uge 27-28).

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 15. august 2021. Send din ansøgning og relevante bilag via linket. 

Ansættelsessamtaler finder sted mandag den 23. og tirsdag den 24 august 2021.



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ee219b9d)


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Natur og GIS
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Kontakt
 
Telefon
73767785
Adresse
6200 Aabenraa
Danmark
Oprettet:
05-07-2021
Udløber:
09-08-2021
Kviknummer:
LJA-82345551
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.