Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Energistyrelsen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 08-07-2021

Eksperter inden for havvind til internationalt samarbejde med eksempelvis USA, Japan og Tyrkiet

Har du erfaringer inden for havvind, og har du lyst til at bruge dine kompetencer på internationalt energisamarbejde?

Her er din mulighed for at:

  • sætte dit præg på global, grøn omstilling med udgangspunkt i danske erfaringer med havvind
  • bidrage til at modne markeder for mulig dansk eksport til store markeder
  • omsætte danske erfaringer i et tæt samarbejde med vores partnerlande.
Om jobbet Vi søger profiler med erfaring fra forskellige aspekter af vindenergi på havet - særligt erfaringer med ud-bygning og regulering af vinderenergi. Konkret vil du blive tilknyttet 1-3 af vores partnerlande, hvor du vil arbejde med rådgivnings- og formidlingsopgaver på myndighedsniveau. I øjeblikket søger vi eksperter til flere af vores partnerlande.

Det vil eksempelvis være muligt for dig at blive tilknyttet:

  • USA - hvor vi står overfor at skærpe vores samarbejde på delstatsniveau.
  • Japan - hvor du vil skulle rådgive om forskellige tekniske aspekter ved udbygning af havvind.
  • Tyrkiet - hvor vi arbejder med udbud, finansielle aspekter, havnefaciliteter, m.fl.
Du får med andre ord mulighed for at arbejde med stærke partnere, der har høje ambitioner for udbygningen af vedvarende energi. Din rådgivning vil være med til at gøre en forskel for de enkelte landes ud-bygning af energisystemet – og dermed for den grønne omstilling globalt set.

Vi tilbyder:

  • Et særdeles spændende og varieret arbejde i et internationalt miljø i samarbejde andre landes myndigheder, danske ambassader, virksomheder m.fl.,
  • Stor bredde i arbejdsopgaver, som er efterspurgt blandt vores samarbejdspartnere,
  • Et stærkt fokus på at understøtte grøn transition på både kort og lang sigt i et højt fagligt og professionelt niveau.
Bliv en del af Center for Global rådgivning Vi er et center på knap 80 medarbejdere, der samarbejder pt. med 16 partnerlande på energiområdet. De 16 partnerlande står tilsammen for mere end 60 pct. af den globale udledning af drivhusgasser. I alle partnerskaberne har vi fokus på grøn omstilling af energisystemet mod øget andel af vedvarende energi, men ofte er vores indsats også med til at modne markeder for eksport af dansk energiteknologi. Det gælder ikke mindst i vores Eksportordning (Energy Governance Partnership), som dækker over samarbejdet med de en række OECD-lande. Her har vi også ekstra fokus på hjemtagning af viden til Danmark, så vi også i fremtiden ligger i front på energiområdet.

Danske erfaringer med regulering af vindsektoren efterspørges i stigende grad som en del af vores myndighedssamarbejde, herunder emner som projekt de-risking, ”one-stop-shop” koncept, udbudsbetingelser, tilladelser, mv.

Om dig Der vil blive lagt vægt på, at du kan formidle komplekse problemstillinger i en international kontekst og har sans for implementering af grønne energiløsninger under forskellige regulatoriske rammebetingelser. Du har gerne en bred viden om det danske energisystem, er analytisk stærk og har kend-skab til dansk regulering af vindsektoren herunder energipolitik, udbudsbetingelser, projekt de-risking, tilladelser, ”one-stop-shop” koncept, kontrakter, finansiering, etc.

Vi forventer bl.a. at du har:

  • en relevant, videregående uddannelse såsom energiingeniør, samfundsvidenskabelig eller lign.
  • gode samarbejdsevner og kan forstå og formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde både i skrift og tale. Engelsk er en forudsætning, og andre sprogkundskaber kan være en fordel
  • international erfaring, eksempelvis inden for institutionel analyse, organisationsudvikling og kapacitetsopbygning, politisk økonomi og stakeholder analyse
  • lyst til at rejse ud for at opbygge stærke relationer med vores partnere.
Det er ikke en forudsætning at kunne begås sig på dansk, for at komme i betragtning, derfor modtager vi også gerne ansøgninger på engelsk. Det er dog en forudsætning at besidde viljen og lysten til hurtigt at tillære sig dansk under ansættelsen. Energistyrelsen tilbyder den fornødne danskundervisning.

Om os I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er knap 750 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef, Elsebeth Søndergaard Krone på tlf. 5167 4363 kontorchef, Anton Beck på tlf. 2962 3996 eller kontorchef, Ole Emmik Sørensen på tlf. 2537 5676.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning Der ansøges via www.ens/job. Benyt funktionen ”Søg stillingen” på stillingsopslaget.

Den motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være os i hænde senest tirsdag den 10. august 2021. Samtaler forventes afholdt i uge 32-34.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at udarbejde en case og evt. en færdighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen.



Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Telefon
29623996
Kontakt
 
Telefon
51674363
Adresse
1577 København V
Danmark
Oprettet:
08-07-2021
Udløber:
10-08-2021
Kviknummer:
LJA-82362847
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Installation, energi og miljø