Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Boligforeningen 3B

Boligforeningen 3B

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 21-07-2021

Proaktiv og kvalitetsbevidst driftslederassistent søges

Er du handlekraftig, serviceminded og god til beboerservice? Sætter du en ære i at være tilgængelig for beboerne og forstå dem? Er du imødekommende, hjælpsom og nærværende? Ønsker du et alsidigt job med ansvar indenfor administration, planlægning og digital koordinering af opgaver i et boligområde? Så er stillingen som driftslederassistent i Boligforeningen 3Bs driftsområde H lige noget for dig.

Hvem er vi?
Boligforeningen 3B er en af Danmarks største boligorganisationer med mere end 12.000 boliger i hovedstadsområdet. Vi har tradition for at tage et stort socialt ansvar, gå nye veje og udvikle nye løsninger inden for den almene sektor. Vi er ambitiøse og løser vores opgaver på et højt niveau - både i forhold til betjeningen af vores beboerdemokrati og internt i organisationen.

Hvad bliver du en del af?

Du bliver en del af et team bestående af ca. 40 kolleger i hele driftsområdet, med bl.a. 3 serviceledere, 3 driftslederassitenter og 4 driftssekretærer, som hver dag bestræber sig på at yde den bedste service overfor beboerne. Vi har en uformel tone og er af den holdning, at det skal være sjovt at gå på arbejde. I det daglige spiller du en stor rolle på ejendomskontoret som støttefunktion og bistår serviceleder.

Driftsfællesskabet i område H står foran en spændende udvikling, hvor der bl.a. skal igangsættes en større renovering af udearealerne grundet en stor kloakrenovering. Derudover er der ved at blive igangsat flere byggesager med større vedligeholdelsesopgaver i flere af afdelingerne. Endelig byder driftsfælleskabet på en ny organisering med fokus på et bredt fagligt samarbejde på tværs mellem afdelingerne.

Hvad skal du lave?

Dine opgaver som driftslederassistent er meget brede og indeholder administrative, økonomiske og koordineringsopgaver, så det er vigtigt, at du trives med mange bolde i luften. Du vil få et tæt samarbejde med servicelederen og være hans stedfortræder ved fravær.

Eksempler på dine opgaver er: håndtering af beboerhenvendelser, afholde dagligt morgenmøde/ planlægning, behandling af klagesager, oprettelse af rekvisitioner og kontering og korrespondance både telefonisk, pr. mail og via vores nye beboerapp med interne og eksterne interessenter. Der vil være renoveringsopgaver iht. langtidsplaner for planlægning, udførelse og tilsyn samt eventuelle skimmelsvampsager og lignende.

Vi forestiller os, at du

  • har en håndværksmæssig baggrund - f.eks. tømrer, varmeteknik, byggeteknik, byggekoordinator eller en uddannelse som ejendomsservicetekniker
  • er god til både at samarbejde i teams og arbejde selvstændigt
  • kan udføre udbud, tilsyn under udførelse og aflevering af mindre byggesager
  • har erfaring med ejendomsdrift og beboerdemokrati
  • arbejder fortroligt med it gerne kendskab til UNIK
  • har erfaring i syn af boliger - iSyn
  • taler og skriver dansk
  • arbejder struktureret og besidder en høj grad af ordenssans
  • kan arbejde med digitalt planlægningsværktøj - iOpgave
  • kan deltage i aftenmøder
  • kan være stedfortræder for servicelederen ved fravær
  • har kørekort

Vi tilbyder
  • Løn i henhold til overenskomst ml. BL og ESL og lokalaftale.
  • Pensionsordning.
  • Et ansvarsfuldt, alsidigt og udfordrende job.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med en dynamisk kollegagruppe.

Arbejdstid
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Den daglige arbejdstid fastlægges lokalt.

Ansøgning og tiltrædelse
Søg stillingen via nedenstående link. Vi skal have din ansøgning senest den 12. august 2021. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i ugerne efter.

Tiltrædelse 1. oktober 2021 eller snarest muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef René R. Pape på mail 3b.omraadeh@kab-bolig.dk.

 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Boligforeningen 3B
Hjulmagerstien
2300 København S
Web Adresse
Kontakt
René R. Pape
Adresse
Hjulmagerstien
2300 København S
Danmark
Oprettet:
21-07-2021
Udløber:
12-08-2021
Kviknummer:
LJA-82419266
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Installation, energi og miljø ,
Konstruktion og projektering mv.,
Tilsyn og sagsbehandling