Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fredericia Kommune

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 24-08-2021

Driftsrådgiver/bygningskonstruktør til Ejendomme-Tekniskservice

I Fredericia Kommune har vi gang i en masse spændende og krævende anlægs- og vedligeholdelsesopgaver. Vi skal både bygge nyt, bygge om, energi- og arealoptimere samt genoprette og vedligeholde de kommunale bygninger og boliger, så bygningerne fortsat kan leve op til tidens behov og krav til ejendommens funktioner og kommunens driftsøkonomi.

Vi søger derfor en ny kollega som er; kompetent, teknisk velfunderet, samarbejdsorienteret, positiv, selvtænkende og kan tænke innovativt.

Ejendomme-Tekniskservice består af 1 driftsrådgiver til vedligeholdelse af ældreboliger og plejehjem, 3 administrative medarbejdere og 15 ejendomsserviceteknikker. Derudover indgår man i et fagligt fællesskab med Ejendomsafdelingen. Ejendomsafdelingen består af et teknisk team bestående af 3 driftsrådgivere til vedligeholdelse, 2 energirådgivere samt 5 bygherrerådgivere. Ejendomme-Tekniskservice og Ejendomsafdelingen har ansvaret for vedligeholdelse af en ejendomsporteføljen på 340.000 m², drift og udlejning af almene ældre og plejeboliger, forsikringsporteføljen, teknisk service på en række ejendomme og matrikler, energirådgivning og energioptimering.

Afvekslende jobs med store byggetekniske udfordringer
Vi tilbyder muligheden for at udvikle og vedligeholde egne faglige og personlige egenskaber. Du får en spændende hverdag med inspirerende kolleger, hvor du selv skal være med til at definere dine arbejdsopgaver i et til tider hektisk og udfordrende miljø, men hvor der altid er plads til humor og en afslappet omgangstone.

Dine arbejdsopgaver som driftsrådgiver/bygningskonstruktør
Du får et stort ansvar for styring og koordinering af vedligeholdes- og renoveringsopgaver, typisk også projektlederrollen. Du skal bl.a. udarbejde vedligeholdelsesplaner og agere som rådgiver for centrale og decentrale ejendomsbrugere, ledere og chefer. Du skal planlægge og udbyde entrepriseopgaver, men også varetage mindre projekteringsopgaver, byggeledelse og tilsyn ved mindre og mellemstore opgaver.
Som driftsrådgiver vil du indgå i arbejdet med vores almene boliger, hvor du vil indgå i den beboer demokratiske proces, beboer møder, deltage ved budgetlægning, udarbejde vedligeholdelsesplaner og fakturering af egne opgaver.
Samt er du bindeleddet mellem ejendomsbrugerne og fagafdelingerne. Det er derfor vigtigt, at du formår at begå dig på alle niveauer af organisationen.
Du skal ligeledes have flair for at begå dig blandt vores mange forskelligartede ejendomsbrugere og samarbejdspartnere, da dialogen med brugerne er en væsentlig faktor i forhold til at lykkes med en succesfuld bygningsdrift.

Øvrige opgaver

  • Lægge budgetter, følge disse og udarbejde byggeregnskaber
  • Bistå med teknisk bistand i forbindelse med indeklimaproblematikker, og mindre tekniske anlæg
  • Give en hånd med hvor det er nødvendigt inden for Ejendomme-Tekniskservices mange administrative arbejdsområder.

Personlige og faglige egenskaber
Vi forventer, at du har en uddannelse som bygningskonstruktør eller tilsvarende og erfaring fra tidligere jobs, som beskrevet ovenfor.
Du er aktiv, udadvendt, fleksibel og indstillet på at arbejde selvstændigt, men evner også at samarbejde i et aktivt team. Du har et godt overblik og kan holde mange bolde i luften. Du har erfaring og juridisk kendskab til udbud og samarbejdet mellem rådgiver og entreprenør igennem alle byggeriets faser. Endvidere har du erfaring med AB-systemet, tilbudsloven samt udbudsloven.

Vi forventer ligeledes, at du
  • har erfaring indenfor projekt- og byggeledelse og gerne kendskab til den kommunale sektor
  • har kendskab til miljørigtigt byggeri samt byggelovgivningen
  • brænder for at være med til at sikre en vellykket drift i samspil med fagafdelinger og ejendomsbrugere
  • har erfaring med it programmer, som bruges inden for byggeriets faser
  • er udadvendt, handlekraftig og kan udtrykke dig klart i både skrift og tale
  • kan omgås vores mange forskellige ”kunder”
  • har kørekort til personbil.

Hvis du mener, at stillingen er attraktiv for dig og passer med dine kompetencer, kan vi tilbyde dig en spændende arbejdsplads med afvekslende opgaver i et godt arbejdsmiljø.
Det er en fordel, hvis du kan stille egen bil til rådighed.
 
Vil du vide mere
Kontakt leder af Ejendomme-Tekniskservice, Flemming Qvick, 2281 2917 eller mail: flemming.qvick@fredericia.dk (Din ansøgning og bilag skal sendes via vores rekrutteringssystem).
 
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling.

Tiltrædelse 1. november 2021 eller snarest muligt.
 
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning via www.fredericia.dk

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 27. september 2021.

Ansøgningsfrist 21. september 2021.

Fredericia Kommune – Ejendomme-Tekniskservice
Ejendomme-Tekniskservice har ansvaret for bygningsvedligeholdelse, bygherrerådgivning, syn og administration af udlejningsboliger, samlet har Fredericia Kommune ejendomme, som i dag beløber sig til ca. 340.000 m2 etageareal fordelt på fritidscentre, børnehaver og integrerede daginstitutioner, skoler og aktivitetshuse, udlejningsboliger, biblioteker, Fredericia Teater, Musicalakademi, Uddannelsescentret Fredericia, museer, Sundhedshus og en del administrationsbygninger herunder Rådhusbygningen.
 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Fredericia Kommune
Vendersgade 30 D
7000 Fredericia
Kontakt
 
Adresse
7000 Fredericia
Danmark
Oprettet:
24-08-2021
Udløber:
21-09-2021
Kviknummer:
LJA-82562777
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.