Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Evida Service A/S

|
Midtjylland
|
Indrykket 07-09-2021

Driftstekniker til gasnettet - Nordjylland

Er du en solid håndværker med hænderne skruet godt på, og brænder du for at arbejde med drift og vedligehold af gasnettet i marken i hjertet af Danmarks kritiske infrastruktur? Så har vi brug for en som dig på holdet i Evida.

Evida tegner, bygger og vedligeholder de mere end 18.000 kilometer rør, der fordeler gas rundt i hele landet. Vores rolle og betydning forpligter, for når vi skaber forandringer og nye løsninger sammen, kan det mærkes i hele samfundet. Vi er i rivende udvikling og søger derfor en energisk driftstekniker, der vil blive en del af teamet i driftscentret i Viborg.

Kan du lide en arbejdsdag med afvekslende opgaver, hvor der skal løses komplicerede udfordringer, og hvor du vil få stor indflydelse på din arbejdsdag? Hos Evida har vi brug for flere kloge hoveder, der har lyst til at bidrage til vores indsats i Danmarks energiforsyning og den grønne omstilling.

I jobbet vil du i samarbejde med dine kollegaer udføre drift og vedligehold af distributionsnettet og opgaver og tilsyn med gasinstallationer hos vores kunder i Nordjylland.

Du bliver en del af et team, hvor vi hver dag samarbejder om at holde vores installationer og ledningsanlæg i sikkerhedsmæssig høj standard. Vi arbejder med stor fleksibilitet, og vi hjælper og sparrer med hinanden, så vi sikrer en varieret og effektiv arbejdsdag.
Vi sørger for den nødvendige oplæring, hvorefter du skal deltage i vores vagtordning med udgangspunkt fra din bopæl.

Du har en håndværksmæssig uddannelse og nogle års praktisk erfaring gerne fra vvs-branchen. Vi vil lyve, hvis vi siger, at et A-certifikat eller et svejsepas ikke er en fordel, men alternativt oplærer vi gerne den rette person. Du har desuden kategori B-kørekort og mestrer IT på brugerniveau.

Da du kommer til at arbejde med Danmarks kritiske infrastruktur, er det altafgørende du er kvalitets- og sikkerhedsorienteret i dit arbejde, og at du har et godt overblik. Yderligere lægger vi vægt på, at du:

  • er vedholdende, pålidelig og kvalitetsbevidst
  • formår at arbejde selvstændigt såvel som i samarbejde med andre
  • brænder for at yde en god kundeservice
  • er god til at formulere dig i tale og på skrift
  • medbringer et godt humør og en positiv og fleksibel indstilling
  • trives med at være ude i al slags vejr, og at ingen dage ligner hinanden

Vi tilbyder:
At du bliver en del af en team, hvor omgangstonen er uformel, og hvor samarbejde, effektivitet og sikkerhed er i højsæde. I teamet lægger vi stor vægt på at være gode kolleger, og at vi kan være stolte af det, vi gør.
Det er en fast stilling med et højt fagligt niveau, hvor der vil være løbende mulighed for at udvikle sig.
Løn og pensionsordning er efter den gældende overenskomst samt en virksomhedsbetalt sundhedsforsikring.
Ansættelsen er med udgangspunkt fra dit hjem, og vi stiller bil, telefon, bærbar computer, tablet samt internetforbindelse til rådighed.

Bliv en del af holdet
Send din ansøgning hurtigst mulig og senest den 19. september 2021. Vi forventer at afholde 1. samtaler den 22. september og 2. samtaler den 24. september. Ansættelsesstart er hurtigst mulig derefter.
Du er velkommen til at kontakte driftsleder Gitte B. Nielsen på tlf. 40 70 58 12, hvis du vil vide mere om stillingen.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Evida Service A/S
Vognmagervej 14
8800 Viborg
Telefon
40705812
Kontakt
 
Adresse
8800 Viborg
Danmark
Oprettet:
07-09-2021
Udløber:
19-09-2021
Kviknummer:
LJA-82625064
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Installation, energi og miljø