Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Morsø Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 30-09-2021

Byggesagsbehandler

Du kommer til at indgå i en gruppe med en bred faglig sammensætning, hvor borgeren og den professionelle opgaveløsning samt den gode service er i centrum.  Du skal kunne arbejde selvstændigt med byggesager og have lyst til en god blanding af både komplekse og simple sager i en hverdag, hvor vi skal levere effektiv og korrekt sagsbehandling inden for bl.a. erhverv, bolig, landzone og tekniske anlæg.

Om jobbet:
Du vil blive en del af By- og Landskabsgruppen, en enhed i Teknik og Miljø, der varetager alle typer af opgaver inden for byggeri, natur og planlægning. Lige nu har vi særligt fokus på at optimere sagsgangen og implementere et nyt byggesagssystem. Det administrative vedrørende byggesagerne varetager en af dine kommende kolleger, så du kan fordybe dig i byggesagsbehandlingen. 

På baggrund af gruppens nuværende sammensætning vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Byggesagsbehandling efter BR18
  • Udarbejdelse af dispensationer til lokalplaner
  • Deltagelse i tværgående opgaveløsning sammen med de andre grupper og Nordjyllands Beredskab
  • Vejledning og kommunikation omkring byggesagsbehandling, bl.a. ved at vejlede ansøgere via kommunens hjemmeside
  • Politiske sagsfremstillinger i principielle byggesager eller byggesager med konflikter
  • Udarbejdelse af fælles skabeloner til sagsbehandlingen
Som byggesagsbehandler lægger vi vægt på disse kompetencer:
  • Grundlæggende forståelse for lovgivning og myndighedsrollen
  • Konstruktiv forståelse for byggeri
  • Kunne tilrettelægge din egen hverdag
  • Inddrage dine kolleger i dialog om principielle afgørelser og fortolkninger af lovgivning
  • Levere stabilt og effektivt, da der er en forventning om korte sagsbehandlingstider
  • Handlekraftig og i stand til at træffe beslutninger
Vi har et tæt samarbejde med de øvrige grupper i Teknik og Miljø, virksomheder, borgere m.fl. Vi lægger derfor særligt vægt på dine evner til at inddrage alle relevante interessenter og samarbejdspartnere. Samtidig er det centralt at kunne formidle vurderinger og afgørelser klart og præcist til borgere og virksomheder.

Vi forestiller os, at du:
  • har en relevant uddannelse, som f.eks. bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt
  • har erfaring fra lignende stilling eller byggebranchen
  • er imødekommende og god til at tale med både professionelle ansøgere og den, der søger byggetilladelse for første gang
  • er god til at strukturere dit arbejde og kan selv tilegne dig den nødvendige viden
  • er imødekommende og har godt humør og gåpåmod
Vi tilbyder:
  • Et udfordrende og spændende job i en kommune, der har fokus på den gode service
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • En humoristisk og fri omgangstone
     
Om os:
I Morsø Kommune har vi en generel målsætning om at være på forkant.
For By- og Landskabsgruppen indebærer dette et helhedsorienteret fokus på optimering og udvikling af kommunens by og landskab, som gør det attraktivt at bo og leve på Mors. Samtidig deltager vi aktivt i netværk og udveksling af viden i både lokale og regionale relationer.

Løn og ansættelsesforhold:
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer ugentligt med flekstid. Ansættelsestidspunkt vil blive aftalt ud fra dine ønsker og muligheder, men gerne med tiltrædelse 1. december 2021.
Løn og ansættelsesvilkår aftales nærmere med den forhandlingsberettigede organisation på baggrund af dine kvalifikationer.

Yderligere informationer:
Du er velkommen til at kontakte Gruppeleder for By og Landskab Ann-Sophie Øberg på tlf. 99 70 71 01/21 68 10 59 for yderligere oplysninger om stillingen.
Du kan læse mere om Morsø Kommune på www.morsoe.dk.

Samtaler forventes gennemført i uge 42.
 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Morsø Kommune
Jernbanevej 7
7900 Nykøbing M
Kontakt
 
Adresse
7900 Nykøbing M
Danmark
Oprettet:
30-09-2021
Udløber:
14-10-2021
Kviknummer:
LJA-82734871
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Tilsyn og sagsbehandling