Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Din Hørespecialist

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 07-10-2021

Hørespecialist - vil du udvikle dig hos os?

Har du lyst til at bruge din faglighed og empati til at hjælpe vores kunder med at få livskvaliteten tilbage gennem en bedre hørelse?

Få selvstændigt ansvar i en af vores klinikker, bliv en del af vores Remote Care-team med mulighed for hjemmearbejde - og få stærk kollegial sparring. Vi sørger for løbende udvikling og en alsidig karrierevej, hvis du har lyst. Lyder det som noget for dig?

Når kun det bedste er godt nok
Din Hørespecialist er en landsdækkende kæde af 24 høreklinikker, der sælger, tilpasser og servicerer et bredt udvalg af høreapparater fra danske WIDEX og Signia. Hos os er høj faglighed, kvalitet og god service i højsædet – og det er noget vi lever efter hver dag. Vi oplever stor vækst og kundetilgang, og sørger derfor flere kollegaer i hele landet (se steder nederst i opslaget).

Vi jagter den perfekte kundeoplevelse og tilpasning, og det kan man ikke få med standardløsninger. Derfor benytter vi os som den eneste kæde i Danmark konsekvent af de nyeste audiologiske metoder som fx speech mapping og remote-care. Noget du kommer til at lære meget mere om, når du starter.

Rådgiv vores kunder om høreapparater
Som hørespecialist bruger du din faglighed til at rådgive kunderne, så de føler sig i trygge hænder. Du får en varieret hverdag, hvor du selv er med til at planlægge din arbejdsuge. Derudover er der mulighed for at arbejde hjemmefra nogle dage, hvis du indgår i vores Remote Care/Online finjusterings-team.

I løbet af typisk en arbejdsdag skal du:

  • justere og tilpasse høreapparater for eksisterende kunder
  • indstille høreapparater for nye kunder
  • forberede kunden på remote-care
  • rådgive på baggrund af eksisterende forskning samt tage imod feedback fra kunden
  • fakturere og sende kunden godt afsted sikre en pæn og ryddelig butik med flyers, foldere og friskbrygget kaffe

Du kan udvikle dig hos os
Når du starter, kommer du på veltilrettelagt on-boardingforløb, hvor du får en mentor tilknyttet. Din udvikling er vigtig for os, og derfor vil du løbende skulle deltage i intern videreuddannelse med dine kolleger, ligesom du kommer til at arbejde med det nyeste udstyr.

Lidt om dig
Du er imødekommende og lydhør overfor kundens behov. Det betyder også, at du ikke tilfreds, før kunden er tilfreds. Helt tilfreds. Du kan med andre ord lide at give en god service, og derudover har du:
  • en relevant uddannelse som fx audiologiassistent, audiologopæd eller måske har du en bachelor i teknisk audiologi
  • er certificeret til at tilpasse tilskudsberettigede høreapparater i Danmark, og din uddannelse er godkendt af Delta.

Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning, CV og uddannelsespapirer til Salgschef Winnie Kvistgaard på job@dinhs.dk eller via knappen "Send ansøgning" hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Winnie på 22 52 34 10.

Vi søger hørespecialister til vores fuldtudstyrede klinikker i følgende byer: 
  • Birkerød
  • Frederikssund
  • Hørsholm
  • Kalundborg
  • Ribe
  • Viborg
  • Ikast
  • Herning

Vi glæder os til at høre fra dig!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6ef49425)


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Din Hørespecialist
Hovedgaden 49, 1
2970 Hørsholm
Kontakt
 
Telefon
22523410
Adresse
2970 Hørsholm
Danmark
Oprettet:
07-10-2021
Udløber:
09-11-2021
Kviknummer:
LJA-82769671
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Audiologi