Coolshop

|
Nordjylland
|
Indrykket 11-10-2021

Erfaren UX Designer til Coolshop

Coolshop søger en kompetent, kreativ og kommerciel UX Designer, som kan udforme de digitale løsninger, der løfter vores brand, optimerer forretningen og sikrer en fuldendt brugeroplevelse. Du brænder for at designe og udvikle fede løsninger til vores platforme - og vigtigst af alt, så kan du identificere dig med vores kerneværdi om, at det skal være vildere!

Du vil blive en del af en virksomhed, som sætter sit præg på e-commerce-markedet i Europa. Her vil du blive den primære drivkraft indenfor UI/UX og vil få mulighed for at sætte dit helt eget aftryk på vores online brand. I dagligdagen kommer du til at indgå i et stærkt udviklingsteam bestående af både frontend-, backend- og studieudviklere. Du kommer også til at indgå i tæt dialog med vores marketingafdeling, hvorfor samarbejde og tværfaglighed er en stærk del af dig.

Stillingen er nyoprettet og derfor er dine arbejdsopgaver ikke givet på forhånd. Vi forestiller os at din arbejdsdag kommer til at danne ramme for nogle af følgende opgaver;

  • Deltage i planlægningen og eksekveringen af fremtidige projekter, herunder wireframing, mockups, prototyping og brugertests
  • Udføre research omkring nye features og udføre konkurrentanalyser
  • Planlægge og udføre A/B-tests for at øge konverteringen og skabe en bedre brugeroplevelse på både interne og eksterne systemer
Vi forventer, at
  • Du har minimum 3 års erfaring som UX Designer med en etableret portefølje
  • Du kan samarbejde på tværs af vores forskellige afdelinger, og omdanne idéer til brugervenlige og attraktive designs
  • Du formår at arbejde selvstændigt og kan fordybe dig i detaljerne med fokus på kvalitet
  • Du har erfaring med hele processen indenfor UX; wireframing, mockups, prototyping, brugertests, A/B testing mv.
  • Tidligere erfaring med større projekter indenfor UX, f.eks. rebranding af hjemmesider
  • Du skal have øje for at lave løsninger med fokus på accessibility, og det er en klar fordel, hvis du har erfaring med webtilgængelighedsloven
Som person
  • Forstår du, at et godt samarbejde med dine kollegaer er alfa og omega for at kunne udvikle de digitale løsninger, som giver den fuldendte brugeroplevelse
  • Evner du at skabe den tætte relation samt gode dialog til både din egen afdeling samt øvrige afdelinger i huset
  • Sætter du en ære i at hjælpe andre og formår at dele faglig viden om de nyeste trends og tendenser

Coolshop er blandt landets største webshop og har brug for dig, der har styr på de nyeste værktøjer, trends og tendenser inden for UX og design. Med andre ord; dit faglige fundament er stærkt, men det afholder dig ikke fra at eksperimentere med innovative idéer, som løfter vores brand og skaber værdi. 

Du vil blive en del af et ekstremt cool miljø i en resultatorienteret og internationalt ekspanderende koncern, som bare er lidt vildere end alle andre. Et miljø hvor der er højt til loftet og garanti for sjov og spas - samtidig med, at der ikke bliver gået kompromis med ambitionerne og fagligheden.

Om Coolshop

Et billede siger mere end tusind ord. Derfor har vi sat en masse billeder sammen til en præsentationsvideo, der giver et meget godt indtryk af, hvem vi er. Hvis du er interesseret eller blot trænger til et godt grin, kan du se den her.

Ansøgning

Upload cover letter samt CV via vores rekrutteringsportal.

Ved spørgsmål til stillingen, kontakt CTO i Coolshop, Henrik Ossipoff Hansen, på e-mail hoha@coolshop.com eller telefon 76933018.

Vi afholder samtaler løbende. Vi ser gerne opstart hurtigst muligt, men venter selvfølgelig på den helt rigtige kandidat.

Bemærk: on-site-stilling i Nørresundby.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Coolshop
Bøgildsmindevej 3
9400 Nørresundby
Kontakt
 
Adresse
9400 Nørresundby
Danmark
Oprettet:
11-10-2021
Udløber:
09-11-2021
Kviknummer:
LJA-82789577
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Industri, retail og tekstil