eurodan-huse

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 13-10-2021

Projektberegner

Drømmer du om et alsidigt job med masser af ansvar? Og vil du være med til at opfylde danskernes boligdrømme?

Hos eurodan-huse er din rolle som projektberegner helt central. Du og dine nærmeste kolleger er nemlig med til at sikre den høje kvalitet, eurodan-huse er kendt for, allerede inden det første spadestik i alle vores byggesager.

Om jobbet
Fra vores kontor i Rødekro vil du sammen med dine dygtige kolleger, beskæftige dig med kalkulation og meget mere, af individuelle, fritliggende huse. Du er ansvarlig for den enkelte byggesag - fra projektering til byggeriet begynder. Som beregner har du en bred kontaktflade, både internt og eksternt. Du samarbejder med samtlige leverandører og håndværkere for at sikre, at de enkelte huse bliver opført efter vores kunders individuelle ønsker, i højeste kvalitet og inden for de økonomiske rammer.

Dine opgaver vil bl.a. være:

- Kvalitetssikring af tegninger samt andet projektmateriale
- Kalkulation og bestilling af de enkelte leverancer/entrepriser
- Entrere med leverandører og håndværkere
- Udbud og forhandling af leverancer/entrepriser
- Økonomistyring af de enkelte sager igennem hele byggeriet
- Løse de byggetekniske udfordringer, der kan opstå ved individuelt byggeri

Du bliver en del af et velfungerende team, hvor vi er gode til at hjælpe- og sparre med hinanden, bl.a. gennem kvalitetssikring af hinandens arbejde – og hvor vi altid er på udkig efter, hvor vi kan optimere og udvikle på såvel interne arbejdsgange som på eurodan-huses byggerier.

Om dig
Du er en teamplayer med et godt humør og sætter stor pris på at være en del af et team, hvor du selv både bidrager og modtager såvel fagligt som socialt. Det er vigtigt, at du har en bred byggeteknisk viden, der gør dig i stand til at løse opgaver inden for alle byggeriets fag. Du har således en faglig ballast som bygningskonstruktør, byggekoordinator eller ingeniør - har du derudover tillige erfaring som fx tømrer, er det til din fordel.

Derudover er du kendetegnet ved, at:

- Du er god til at kommunikere med mange forskellige typer mennesker
- Du er god til at arbejde indenfor deadlines
- Du arbejder struktureret og har overblik over dine opgaver
- Du trives med at arbejde med udgangspunkt i procedurer og systemer
- Du har flair for tal samt en god økonomiforståelse

Hvorfor os?
I eurodan-huse bliver du en del af en familiejet virksomhed. Vi vækster, vi er i udvikling og vi har stolte traditioner. Du får derfor gode muligheder for personlig og faglig udvikling, bl.a. gennem vores medarbejder-app Mit eurodan. Vi tilbyder dig løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring samt diverse medarbejdergoder.

Praktisk
Er du klar til at søge stillingen som projektberegner hos os? Så klik på ”Søg stillingen” i højre side. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte beregnerchef Tommy Johansen, se kontaktinformationer til højre. Vi indkalder til samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har mødt det rette match.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
eurodan-huse
Skånevej 15
6230 Rødekro
Kontakt
 
Telefon
79236607
Adresse
6230 Rødekro
Danmark
Oprettet:
13-10-2021
Udløber:
14-11-2021
Kviknummer:
LJA-82801950
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.