Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Byg, Miljø og Forsyning

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 13-12-2021

Byggesagsbehandler til Albertslund Kommune

Der er godt gang i byggeriet i Albertslund Kommune og derfor skal vores byggesagsteam have tilført flere ressourcer. Vi har brug for en erfaren byggesagsbehandler, med teamspirit og flair for det tværgående samarbejde, gå-på-mod og ideer til at indgå i arbejdet med en bæredygtig byudvikling. Har du også lyst til at bringe din faglige viden og engagement i spil i forhold til at byudvikle Albertslund, så er det lige dig vi står og mangler.

Lidt om os

Vi har et meget velfungerende byggesagsteam med en uformel omgangstone. Videndeling er et centralt element i samarbejdet – også når der begås fejl. På den måde bliver vi sammen bedre, hvilket er med til at sikre et trygt udviklings- og læringsmiljø, som i sidste ende kommer borgerne til gavn. Samarbejde er således et nøgleord i vores hverdag. Det gælder både internt i afdelingen, hvor vi kommer med forskellige baggrunde, men også i selve byggesagsbehandlingen, hvor vi ønsker at være med til at sætte et positivt og bæredygtigt aftryk på de løsninger bygherrerne og rådgiverne vælger. Vi bruger derfor en del af vores tid på forhåndsdialoger og drøftelser af projekter i den tidlige planlægningsfase.

Teamets opgaver er mangfoldige og omfatter, foruden myndighedsbehandling, også administration af lokalplaner. Vi har flere store byudviklingsområder, som kaster mange spændende opgaver af sig. Teamet varetager også udarbejdelse af dagsordenpunkter til politisk behandling, BBR-indberetninger og mange andre opgaver. Da vores sager spænder fra småhusbyggeri over institutionsbyggeri til udvikling af store boligområder og komplekse erhvervsbyggerier stiller det store krav til indsigt i og forståelse for planmæssige, arkitektoniske, juridiske, bygge- og brandtekniske forhold. Vi forsøger ved opgaveplanlægningen at fordele opgaverne efter teammedlemmernes kompetencer og interesser. Albertslund Kommune har ligeledes en stærk miljøprofil som vi bidrager til i det daglige arbejde i forhold til at skabe bæredygtige løsninger i samarbejde med de mange bygherrer vi er i dialog med.

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver

· byggesagsbehandling, herunder dialogmøder med borgere og virksomheder

· deltagelse i tværfaglige samarbejdsgrupper relateret til konkrete byggeprojekter

· lokalplanmæssige vurderinger, herunder screening af nye lokalplaner

· brandteknisk sparring med Hovedstadens Beredskab

· produktion af materiale til politisk behandling

Kvalifikationer

· vi søger en erfaren person med relevant uddannelse som f.eks. arkitekt, ingeniør, konstruktør, landinspektør, hvorfra du har fået erfaring med byggesagsbehandling

· du skal have lyst og mod til at indgå i selvstyrende teamarbejde og interesse for at bringe dine fagligheder i spil på nye måder

· du skal være indstillet på at arbejde i tværfaglige konstellationer med særlig vægt på samarbejde

· du skal have gode IT-kompetencer

· du skal være sikker i skriftlig formidling

· erfaring særligt inden for planloven

· erfaring indenfor brandteknisk byggesagsbehandling

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat snarest muligt.
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Christian Marklund på tlf. 22237730 eller enhedsleder Hans Henrik Høg på tlf. på 29607283.

Ansøgningsfrist

Er jobbet noget for dig, så send din ansøgning og CV til os senest søndag den 16. januar 2022 Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 3 - 2022


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=14727344)


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Byg, Miljø og Forsyning
Nordmarks Alle 1
2620 Albertslund
Kontakt
 
Telefon
43686868
Adresse
2620 Albertslund
Danmark
Oprettet:
13-12-2021
Udløber:
16-01-2022
Kviknummer:
LJA-83091633
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Tilsyn og sagsbehandling