Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S

|
Østjylland
|
Indrykket 17-12-2021

Konstruktør / Teknisk Designer indenfor EL

  • Har du lyst til at ar??bejde i et rådgivende ingeniørfirma, som tænker utraditionelt og visionært?
  • Har du mod på at indgå i et kreativt tværfagligt miljø, og tør du drømme og udfordre designprocessen?
  • Har du lyst til at være med til at udvikle Søren Jensens rådgivnings- og projekteringsarbejde inden for BIM-området?
  • Har du lyst til at arbejde med spændende projekter inden for byggeri af Datacentre i Danmark?
Jobbet

Vi søger en bygningskonstruktør eller teknisk designer med erfaring i el-installationer. Arbejdsopgaverne vil omfatte BIM-modeller og digitalisering i Revit. Som BIM'er kommer du til at designe og modellere bygbare installationer inden for El. Du bliver tilknyttet et tværfagligt team, som arbejder fast sammen på forskellige projekter, og du kommer til at arbejde på både store og mindre projekter.

Dine opgaver vil omfatte?
  • designe og modellere installationer i Revit
  • udarbejde færdigt tegningsmateriale
  • sikre levering til aftalte tid og i rette kvalitet
  • indgå i samarbejde med dit tværgående team som består af 8-12 personer med en teamleder og faglige eksperter inden for el, vvs/ventilation, konstruktion, CTS og andre kompetencer.

Stillingen ønskes besat af en kandidat, som har minimum 5-10 års erfaring og er særlig stærk inden for tegning af El-installationer. Kandidaten skal modellere installationer i samarbejde med ingeniører og installatører, og skal endvidere koordinere El-installationer tværfagligt med øvrige installationer og bærende konstruktioner med BIM værktøjer.


Faglige kompetencer

Du har en faglig baggrund som konstruktør, teknisk designer eller tilsvarende. Du kan også være uddannet installatør/ingeniør eller arkitekt, som har valgt at specialisere dig som tegner.

Du har relevant erfaring fra tilsvarende stilling fra en rådgivende ingeniørvirksomhed eller entreprenørvirksomhed, og du har helt sikkert erfaring med at modellere tekniske installationer i Revit - og også gerne i AutoCad.

Du har generelt gode IT-færdigheder, og du begår dig professionelt både på dansk og engelsk - mundtligt såvel som skriftligt.

Personlige kompetencer

Du er fagligt ambitiøs og kompetent, og du er desuden handlekraftig og løsningsorienteret. Du ser dig selv som disciplineret og struktureret, og så kommunikerer du åbent, imødekommende og med respekt for andre.

Du kan lide at arbejde i et team og på tværs af faggrænser. Du deltager helt naturligt i afdelingens faglige udvikling og sparring på tværs af faggrænser.


Virksomheden tilbyder

Søren Jensen er et familiedrevet firma med en meget positiv ånd, og der er kort fra tanke til handling. Virksomheden går meget op i faglig udvikling, både for dig som medarbejder og for de forskellige faggrupper i virksomheden. Du vil indgå i et tværfagligt team og referere til lederen for dette team. Derudover deltager du i faggruppen BIM, som mødes jævnligt for erfaringsudveksling og kompetenceudvikling.

Har ovenstående givet dig lyst til at søge job hos os?

Send ansøgning og CV via linket her på siden. Ansøgninger behandles så vidt muligt løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt. Hvis du har spørgsmål til job eller virksomhed er du velkommen til at Driftsdirektør Finn Mølgaard på tlf.: 41 94 94 40. Du kan læse mere om Søren Jensen og vores projekter på hjemmesiden www.sj.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
Åboulevarden 13
8000 Aarhus C
Kontakt
 
Telefon
86122611
Adresse
8000 Aarhus C
Danmark
Oprettet:
17-12-2021
Udløber:
21-01-2022
Kviknummer:
LJA-83112606
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.