Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tønder Kommune

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 20-12-2021

Selvstændig og udviklingsorienteret bygningskonstruktør eller tilsvarende

Er du selvstændig, udviklingsorienteret og frisk på nye udfordringer? Vil du være med til at udvikle læringsmiljøerne, sikre arbejdsmiljøer og skabe bedre rammer i vores ejendomme? Kan du styre byggebudgetter og være byggeleder på byggeopgaver? Så har vi jobbet til dig.

Som bygherrerådgiver hos os, vil du komme til at arbejde med vores bygningsportefølje, med formålet, at sikre gode lærings- og arbejdsmiljøer for brugere og medarbejdere.

Du kommer til at arbejde med til-, ny- og ombygninger af vores bygninger, hvor du er med i hele processen, fra udarbejdelse af licitationsmateriale, projektledelse og byggestyring til kvalitetssikring af projekterne.

Du skal også være med til udvikling af vores boligportefølje, gennem nedbrydning af bygninger, for at sikre gode og sunde boliger.

Du vil indgå i en gruppe af kolleger, som er ansvarlige for realisering af vores byggeprojekter. Det er jer, som er bygherrerådgivere på vores byggerier, og som styrer byggeprojekterne, også når vi har eksterne rådgivere på opgaven.

Dine opgaver
Som bygherrerådgiver, er du ansvarlig for de enkelte opgaver i projektet. Det betyder, at du er ansvarlig for skitseprojekt, projektbeskrivelse, byggeprogrammer, udbud, projektledelse og styring af byggebudgetter. Alt dette sker i professionel dialog med institutionsledere, borgere, entreprenører og eksterne rådgivere for at sikre det bedste mulige produkt for vores borgere og medarbejdere.

Vores forventninger til dig

  • Du er åben, ærlig, udadvendt og udviser rettidig omhu
  • Du har et positivt livssyn, er humoristisk, har gode sociale kompetencer, er forandringsparat og vil medvirke til at skabe en fælles kultur og korpsånd i afdelingen
  • Du er serviceminded og har gode formuleringsevner, såvel skriftligt som mundtligt, samt kendskab og flair for at arbejde med IT, herunder Revit
  • Du har en videregående uddannelse inden for byggeri, som bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller lignende. Nyuddannet ingen hindring
  • Du er i besiddelse af indsigt i de faglige discipliner og opgaveudførelser inden for funktionsområdet
  • Du har kendskab til tekniske installationer og styring heraf eller er frisk på at lære om det
  • Du kan kommunikere på alle niveauer, har gode samarbejdsevner og trives med at skabe gode relationer mellem mange forskellige interessenter
  • Du er god til at sætte dig ind i andres behov, og arbejder ud fra et klart værdisæt omkring kvalitet og ordentlighed
  • Du skriver og taler perfekt dansk
  • Du har et gyldigt kørekort til personbil.
Om os
Tønder Kommunens bygningsportefølje er på ca. 250.000 m2 og ejendomsmassen er i en løbende udvikling.

Du vil blive en del af afdelingen Ejendomme, som er en ung afdeling med 15 kollegaer. Afdelingen er en del af Teknik & Plan, som ud over Ejendomme også består af afdelingerne Vej & Park og Plan & Byggeri - i alt ca. 50 medarbejdere. Ansættelsesstedet er Wegners Plads 2, 6270 Tønder.

Se videoen, hvor du kan høre lidt om, hvad afdelingen arbejder med

Det praktiske
Hvis du vil være vores nye kollega skal du sende en ansøgning og dit CV, med beskrivelse af dig selv og hvordan du kan indgå i afdelingen. Vi holder løbende samtaler og lukker rekrutteringen når vi har fundet den rette, dog senest 15. februar 2022.

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. april 2022 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst herunder aftale om ny løn. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Vi gør opmærksom på at der kan blive indhentet straffeattest.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte afdelingsleder Palle Kudsk på tlf. 74 92 92 64 eller e-mail: pku@toender.dk.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder
Kontakt
 
Adresse
6270 Tønder
Danmark
Oprettet:
20-12-2021
Udløber:
24-01-2022
Kviknummer:
LJA-83122699
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.