Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Geopartner Landinspektører A/S Lysholt Allé 12

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 22-12-2021

Teknisk designer/assistent - Vejle

Har du lyst til en dynamisk hverdag som en del af en landsdækkende landinspektørvirksomhed? Kan du bevare overblikket, mens du arbejder omhyggeligt med detaljer? Vi søger en teknisk designer/assistent til at håndtere sagsbehandling og projektledelse på vores kontor i Vejle. Om jobbet Som teknisk designer/assistent på vores kontor i Vejle får du ansvar for sagsbehandling i relation til den generelle landinspektørpraksis, hvor du bidrager til, at kontoret kan fungere og levere et godt slutprodukt til kunden.

Din dagligdag vil byde på mange forskelligartede administrative og kommunikative opgaver. Din egen erfaring og evner kommer til at påvirke indholdet i din stilling, men din hverdag kan blive fyldt ud med:

  • Oprettelse af sager med indhentning af diverse bilag til støtte for opmåling og afsætninger.
  • Udarbejdelse og ekspedition af matrikulære sager med måleblad, erklæringer, myndighedshøringer mv.
  • Udarbejdelse og tinglysning af deklarationer, rids samt servituterklæringer i forbindelse med matrikulære sager.
  • Udarbejdelse af situations- og nivellementsplaner, kurveplaner mv. i både 2D og 3D.
  • At være sagsansvarlig og løse egne projekter, også med direkte kontakt til kunder og samarbejdspartnere
  • At indgå i den daglige telefonpasning sammen med kollegerne på kontoret
  • Et tæt samarbejde med kollegaer både på kontoret og på tværs af landet
Hos Geopartner kommer du til at opleve en hverdag med forskelligartede og udfordrende opgaver – og vi oplever ofte at vi må tilpasse dagens opgaver ud fra kundernes behov. Vi nyder at arbejde i et uformelt miljø, hvor alle bidrager med egne kompetencer til den fælles løsning af kundens opgaver. I denne stilling får du tæt kontakt til kunderne, og vi forventer at du evner dialogen med kunderne, så du kan bringe os i spil som en naturlig partner til kundens projekter.

Om dig Din uddannelse kan være teknisk designer/assistent, men vi har også plads til andre spændende baggrunde. Du formår at have det forkromede overblik over flere sager samtidigt, så vi sammen kan holde et godt flow i alle sagerne. I dine egne opgaver forventer vi, at du er kvalitetsbevidst med en forståelse for, at detaljen kan være afgørende for at opgaven lykkes.

Det vil være en klar fordel, hvis du har:

  • Erfaring i at indgå i et team, hvor afsætning af typehuse, erhvervsbyggerier m.m. har din interesse.
  • Kendskab til BR18 og planloven.
  • Erfaring med at have det overordnede overblik i flere projekter, hvor du bidrager med din erfaring, både internt, som i samarbejdet med vores kunder og samarbejdspartnere.
  • Kendskab og gerne erfaring til online værktøjer (offentlige systemer, MIA, Tinglysning).
  • Erfaring med CAD-arbejde (vi arbejder i Bentley Map) og digital sagsbehandling.
Vi og vores kunder har stor glæde af, at vi er en landsdækkende virksomhed, og for dig betyder det, at du skal kunne arbejde sammen med kolleger både på kontoret i Vejle og på et af Geopartners andre kontorer.

Bliv en del af Geopartner Geopartner har mere end 240 medarbejdere fordelt på 23 kontorer. I Vejle er vi mere end 20 medarbejdere, fordelt på flere fagområder. Vores dygtige kolleger skaber sammen et professionelt og godt arbejdsmiljø, hvor der også er plads til et godt grin. Hele virksomheden mødes to gange om året, hvor det interne netværk styrkes gennem faglige og sociale aktiviteter. Næsten alle medarbejdere er medlem af vores personaleforeningen, hvor der tilbydes arrangementer af social karakter, også på tværs af kontorer og områder. Vores omgangstone er uformel, og vi lægger vægt på kollegialt sammenhold på tværs af faggrupper og alder. Vi tilbyder fleksibilitet og frihed til selv at planlægge dagen under hensyntagen til aktuelle opgaver og aftaler. I Geopartner sørger vi ikke kun for, at vores instrumenter, biler og IT er af den bedste kvalitet. Vi investerer også i vores medarbejdere, og giver hver enkelt medarbejder mulighed for at udvikle sig.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV. Har du spørgsmål, er velkommen til at kontakte Tina Jervelund, driftskoordinator for Vejle kontoret, på tlf. 76435603 eller Rasmus Lundegaard, områdechef, på tlf. 92920665. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Geopartner Landinspektører A/S Lysholt Allé 12
Lysholt Allé 12
7100 Vejle
Telefon
92920665
Kontakt
 
Telefon
92920665
Adresse
7100 Vejle
Danmark
Oprettet:
22-12-2021
Udløber:
26-01-2022
Kviknummer:
LJA-83131734
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Maskin- og produktionsteknik,
Konstruktion og projektering mv.