Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aarhus Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 22-12-2021

Teknisk designer elev til Plan og Byggeri, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Ønsker du at udvikler dine faglige kompetencer indenfor Byg & Anlæg? I Plan og Byggeri mangler vi en udadvendt og nysgerrig elev.

Du bliver en del af Planprocesser, hvor arbejdet foregår i et tværfagligt miljø med dygtige kolleger fra teamet og resten af planafdelingerne samt medarbejdere fra andre områder i Teknik og Miljø og eksterne konsulenter. Du skal have lyst til at blive en del af udviklingen af Aarhus by.

Om jobbet:
Du vil primært skulle arbejde med følgende opgaver:

  • Udarbejdelse af matrikelkort og grundkort til lokalplaner og andre fysiske planer.
  • Arbejde i GIS systemer.
  • Udarbejdelse af debatmateriale.
  • Opdatering af afdelingens materiale på kommunens hjemmeside.
  • Indberetning til Plandata.
  • Samarbejde med interne såvel som eksterne partnere.
  • Besvare telefonopkald og guide borgerne på kommunens hjemmeside.
  • Diverse andre forefaldende opgaver og hvad der opstår af ad hoc-opgaver.

Dit forløb vil primært være her i afdelingen, Planprocesser og Service, under området Plan og Byggeri, men som en del af forløbet vil du også skulle forbi området Byrum og Mobilitet hvor afdelingerne Vejanlæg og Bydesign samt Vejdrift hører hjemme. Her vil du bl.a. skulle arbejde med projektering af vej.

Derudover vil du blive oplært i de administrative opgaver der er i en offentlig forvaltning.

Som en del af området Plan og Byggeri, med fokus på understøttelsen af planprocesserne, vil du blive en del af opgaveløsningen omkring udarbejdelsen af helhedsplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, kommuneplantillæg, kulturmiljøopgaver, borgerinddragelsesprocesser og generelle henvendelser fra borgere og udviklere. Der er et tæt samspil med det politiske niveau.

Det er vigtigt for os, at vi alle bidrager til et godt arbejdsklima med et højt engagement og godt humør.

Din profil:

  • Du er i gang med dit grundforløb og ønsker en elevplads indenfor Byg & Anlæg.
  • Du skal være detaljeorienteret og forstå vigtigheden af præcision i opgaveløsningen.
  • Du har kendskab til Adobe pakken, specielt Illustrator og InDesign.
  • Du skal have lysten til at arbejde med det planfaglige område, herunder tilegne dig yderligere kompetencer som også rækker ud over dit fag.
Personlige kompetencer
  • Respektfuld og ærlig i din kommunikation.
  • Tager ansvar for egen læring og opsøger opgaverne.
  • Struktureret og systematisk arbejdsfacon.
  • Er omstillingsparat og velfungerende med mange bolde i luften
  • Lærenem & nysgerrig.
  • God til at lytte og spørge ind.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ansættelsesdato: 1. februar 2022/1. marts 2022. Ugentligt arbejdstid er 37 timer.

Hvis du vil vide mere:
Kontakt da Julie Dyrehave Hansen, Teknisk Designer i Team Service & Inddragelse, på hjud@aarhus.dk eller på 4185 8392.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  Søndag den 16. januar 2022. 
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted fredag den 21. januar 2022. Vi regner med at samtaler vil foregå fysisk.   

Om os
Planprocesser og Service er en afdeling med 15 medarbejdere indenfor området Plan og Byggeri. Vi er fokuseret på understøttelsen af planprocesserne og byplanlæggerne. Vi arbejder med udarbejdelse af kortmateriale, indberetninger, offentliggørelser, diverse grafiske opgaver, processtyring, journalisering – og det i mange forskellige IT-systemer hvor vi agerer superbrugere for resten af Planområdet.

Vi er en del af Teknik og Miljø der beskæftiger i alt omkring 900 medarbejdere.

 I januar 2019 flyttede størstedelen af medarbejderne ind i et nyt kontorbyggeri ved navn Blixens i Gellerup. Din hverdag kommer til at foregå i de nye og inspirerende rammer i Blixens, med godt humør og højt til loftet.

Gode informationer og relevante link – Bilagssamling

Århusfortællingen: https://aarhus.dk/media/16234/aarhusmaal-og-aarhusfortaelling-2018-2021.pdf

Kommuneplan 2017: http://reader.livedition.dk/aarhuskommune/835

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Aarhus Kommune
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon
41858392
Kontakt
 
Adresse
8220 Brabrand
Danmark
Oprettet:
22-12-2021
Udløber:
16-01-2022
Kviknummer:
LJA-83132740
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Maskin- og produktionsteknik,
Konstruktion og projektering mv.