Skanderborg Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 23-12-2021

Projektleder i udførelsesfasen

Vi søger en målrettet, engageret og erfaren byggeleder til at varetage byggestyring på vores større byggesager på kommunens ejendomsportefølje.

Skanderborg Kommune er i en markant positiv udvikling. Indbyggertallet er i dag ca. 63.000, og det forventes at runde 70.000 inden for de næste 10 år. Med Budget 2021 har Byrådet desuden vedtaget et rekordstort anlægsbudget på 957 mio. kr. i perioden 2021-24. bla. derfor har Byrådet vedtaget en ny administrativ struktur, der bl.a. indebærer oprettelsen af området Anlæg og Ejendomme.

Anlæg og Ejendomme har ansvar for at understøtte Skanderborg Kommunes politikker og mål for

  • Styring af ejendomsområdet og porteføljestyring
  • Kommunale bygninger. Planlægning, projektering, styring af konkrete kommunale byggeopgaver/-projekter
  • Vedligehold af klimaskærm og installationer
  • Energioptimering

Vi tilbyder
En spændende og afvekslende fuldtidsstilling, hvor du vil få indflydelse på din opgaveløsning og dine udviklingsmuligheder. Du vil indgå i afdelingen Kommunale Bygninger, hvor du vil følge projekterne tæt, lige fra idefasen og projektering som de interne bygherrerådgivere følger, til udførelsen hvor du skal sikre fremdrift og kvalitet i byggerierne.

Samtidig får du et tæt samarbejde med vedligeholdelsesspecialisterne, som skal overtage driften af dine projekter,

Vi lægger vægt på, at tonen er uformel, at vi hjælper hinanden, og at vi fremstår som en serviceenhed over for vores kolleger i resten af kommunen. Med denne stilling tilbyder vi således
  • Et spændende og afvekslende job med stort ansvar
  • En travl og resultatorienteret arbejdsplads, hvor du er med til at udvikle opgaveløsningen
  • Et tæt samarbejde med gode kolleger
  • En arbejdsplads, hvor vi kommer hinanden ved samt involverer og hjælper hinanden
  • En arbejdsplads med et godt humør og en uformel tone

Dine opgaver
  • Du skal repræsentere os som bygherre når byggeriet skal gennemføres.
  • Du vil overtage opgaverne fra de interne bygherrerådgivere. Og arbejde med dem frem til aflevering.
  • Du vil indgå i et samarbejde med entreprenør og ekstern rådgiver, konstant med fokus på tid, kvalitet og økonomi
  • Du har en vigtig rolle i at være bindeleddet mellem de kommende brugere, rådgiverne og entreprenørerne.

Vi søger
Først og fremmest en teknisk uddannet kollega med byggeledelseserfaring fra byggepladserne, der kan arbejde selvstændigt og struktureret, og som har mod på og redskaberne til ofte at skulle sætte sig ind i nye projekter.

Vi forventer derudover at du
  • har min. 5 års erfaring med faget
  • er vant til at have den styrende rolle på større projekter
  • er effektiv og samarbejdsvillig
  • kommunikerer godt, både skriftligt og mundtligt
  • er løsningsorienteret og meget kvalitetsbevidst
  • kan overskue store og komplicerede projekter
  • kan føre tilsyn på byggepladsen
  • kan varetage den økonomiske og tidsmæssige styring af projekterne
  • kan kommunikere med projektlederen rådgivere, entreprenøren og myndighederne
  • kort sagt; have overblik over byggeriet og processerne

Du har typisk en byggefaglig baggrund som bygningskonstruktør, ingeniør, eller lignende.

Du bliver en del af vores afdeling ”Kommunale Bygninger”, hvor dine gode kolleger har funktioner som procesledere, bygherrerådgivere, maskinmestre, bygningskonstruktører og inden for administration.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter relevant overenskomst.

Vi har en uformel tone, flekstid og et godt socialt miljø.

Du vil få kontorplads på Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg. Det skal bemærkes at alle kontorpladser er i storrum.

Yderligere oplysninger
Hør mere om jobbet ved afdelingsleder Lars Bak; lars.bak@skanderborg.dk eller på 51 62 57 69.

Ansøgningsfrist
23. januar 2022.

Der vil blive holdt korte 1. samtaler, og længere 2. samtaler uge 4.

Forventet opstart 1. marts.

 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Skanderborg Kommune
Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg
Telefon
87947000
Kontakt
 
Telefon
-
Adresse
8660 Skanderborg
Danmark
Oprettet:
23-12-2021
Udløber:
23-01-2022
Kviknummer:
LJA-83137585
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.