Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

ConfidenceSearch

|
Østjylland
|
Indrykket 05-01-2022

Teknisk designer / konstruktør

For vores kunde – M&J RECYCLING i Horsens - søges en selvstændig og løsnings-orienteret teknisk designer.

Du vil blive en del af en virksomhed i vækst, som med et nyt stærkt ejerskab er i færd med at re-brande sig i markedet for at levere anlæg, som er vigtige komponenter i forhold til recycling og genanvendelse af affald.

VIRKSOMHEDEN

M&J RECYCLING er en produktionsvirksomhed med speciale i at levere anlæg til at neddele forskellige affaldstyper, så de kan indgå i en videre genanvendelse.

Virksomheden har en mere end 160 år lang historie som hæderkronet industrivirksomhed i Horsens. I 1988 blev de første affaldsneddelere udviklet, og i 2009 blev virksomheden en del af den finske koncern Metso Corporation, hvilket blev startskuddet til en stærk etablering på verdensmarkedet for affaldshåndtering.

I år er virksomheden imidlertid blevet overtaget af den finske familieejede kapitalfond Ahlström Capital, hvilket betyder en ny rebranding under navnet M&J RECYCLING, med reference til det oprindelige navn Møller & Jochumsen. Det indebærer en endnu stærkere satsning på et voksende verdensmarked.

Yderligere information findes på www.mjrecycling.com.

STILLINGEN

Stillingen som teknisk designer er en funktion i projektafdelingen, som dimensionerer og dokumenterer de solgte anlæg.

Du vil naturligvis have et tæt samarbejde med kolleger i projektafdelingen, men også i vid omfang kundekontakt og dialog med udenlandske kolleger. Derfor er gode engelsk kundskaber en vigtig faktor i stillingen.

Du vil i tæt samarbejde med projektlederen få en afgørende rolle i at forberede tekniske layouts, i overensstemmelse med den specifikation, som er udarbejdet i salgsfasen. På den baggrund vil du levere produktionstegninger og styklister i SAP

De væsentligste ansvarsområder vil være:

  • Udarbejde salgstegninger til tilbudsgivning.
  • Udarbejde generelle layouts i henhold til de givne specifikationer.
  • Færdiggøre produktionstegninger.
  • Generere styklister i SAP.
  • Færdiggøre relevant dokumentation til kunden
  • Kommunikation med kunder og samarbejdspartnere i projektforløbet.
  • Bidrage med nye ideer på dit fagområde.
  • Deltagelse i ugentlige projektmøder

KANDIDATEN

Du har formentlig en uddannelse som teknisk designer/assistent eller lignende, men vigtigst er at du har nogle års erfaring med at arbejde med tekniske projekter i industrisegmentet.

Du arbejder metodisk og sætter en ære i at levere tegninger og dokumentation af høj kvalitet.

Som person er du en god teamplayer, med en nysgerrig og videbegærlig attitude i din opgaveløsning. Din tilgang til opgaverne er serviceorienteret og struktureret, og du trives godt i et uformelt miljø, hvor der er en åben og løsningsorienteret dialog med kolleger og samarbejds-partnere.

Ellers er du karakteriseret ved at

  • Være struktureret og metodisk i din tilgang til opgaverne.
  • Kommunikere åbent og direkte med kolleger, kunder og øvrige samarbejdspartnere.
  • Trives i et uformelt, men ambitiøst miljø.
  • Trives med korte og hurtige beslutningsveje.
  • Beherske Inventor / Autodesk pakken.
  • Beherske engelsk på forhandlingsniveau, mundtligt og skriftligt.

VIRKSOMHEDEN TILBYDER

Virksomheden tilbyder dig at blive en del et stærkt team, med en uformel tilgang til at yde professionel service. Du vil endvidere opleve en høj grad af frihed og ansvar, samt et godt socialt klima.

Du tilbydes en lønpakke, som består af

  • Fast gage
  • Bonus
  • Pensions- og sundhedsordning
  • Fritvalgsordning

TILTRÆDELSE

Ønsket tiltrædelse hurtigst muligt, men der ventes gerne på den rette.

BESKYTTELSE AF PERSONDATA

Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.

For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
ConfidenceSearch
Nylandsvej 5
6940 Lem St
Kontakt
 
Telefon
+4522708320
Adresse
8700 Horsens
Danmark
Oprettet:
05-01-2022
Udløber:
09-02-2022
Kviknummer:
LJA-83182267
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Maskin- og produktionsteknik,
Konstruktion og projektering mv.