TEKNIK BUREAUET ApS

|
Vestsjælland
|
Indrykket 07-01-2022

Kvalitetsansvarlig til RE Energy

Brænder du for kvalitet og vil du være med til at certificere og efterfølgende drive kvalitetsarbejdet hos en af frontløberne inden for produktion af bæredygtige ingredienser til fødevareindustrien. Så er det måske dig vi leder efter.

Du bliver en del af kvalitetsafdelingen med reference til direktøren. Du vil få en stor intern kontaktflade i virksomheden, samt myndigheds- og kundekontakt. Stillingen er uden personaleansvar.

Under certificeringsprocessen vil der blive tilknyttet en ekstra ressource, som vil lede arbejdet omkring opbygning og gennemførsel af certificeringen. Efterfølgende bliver det dit ansvar at drive og vedligeholde kvalitetsarbejdet, så certificeringen kan opretholdes.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med QA-problematikker indenfor fødevareproduktion (ISO22000), men det er ikke et krav. Det er vigtigere at du har erfaring med drift og vedligehold af kvalitetsstyringssystemer fra en producerende virksomhed.

Dine ansvarsområder:

  • Bidrage til opbygning af kvalitetsprocesser og QMS i samarbejde med ekstern konsulent
  • Identificere behov for analyse og kontrol
  • Efterfølgende vedligeholdelse og kontinuerlig optimering af kvalitetstyringssystemet, så certificeringen opretholdes
  • Skriftlig udarbejdelse af SOP’er.
  • Ansvarlig for audits, såvel internt som eksternt fra kunder, samarbejdspartnere, myndigheder og certificerende organer indenfor ISO og miljø
  • Omsætte lovgivning og standarder til praksis
  • Opfølgning samt support vedrørende afvigelser og reklamationer
  • Opretholde tæt kontakt til produktionen, herunder oplæring af medarbejdere i ISO-kravene
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af rapporter og instruktioner’

Faglige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er, ingeniør- eller har anden teknisk baggrund. Det er et krav, at du har erfaring fra en producerende virksomhed, men branchen er mindre vigtig.

  • 5-10 års erfaring med drift og vedligehold af ISO-certificering og QMS, gerne fra fødevarebranchen (ISO 22000)
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med at bygge kvalitetsprocesser og QMS op fra bunden
  • Erfaring med gennemførelse af audits – internt og eksternt
  • Du er rigtig god til at formulere dig mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk

Personlige kvalifikationer

Da det er en mindre virksomhed, er der brug for, at du ikke kun er ISO orienteret, men også er fleksibel, åben og nysgerrig over for andre relevante opgaver og ikke er bange for at hjælpe til, hvor der er brug for det.

Desuden glæder vi os til at arbejde sammen med dig, der har et positivt mindset samt en arbejdsom og professionel attitude.

Du trives med at arbejde i mindre teams og er struktureret i din tilgang til kvalitetsarbejdet for at sikre at alle detaljer er i orden.

Du vil gerne sparre med dine kolleger og dele ud af din viden.

Der er kort sagt brug for en kvalitets- og ansvarsbevidst person på flere områder. 

Du kan bidrage til den grønne omstilling

RE Energy er en del af REE koncern. De går forrest i den grønne omstilling inden for produktion af bioprodukter.

RE Energy ejer og driver et bioraffinaderi, der producerer innovative produkter, blandt andet bæredygtige ingredienser til fødevarebranchen og bioethanol til transport, baseret på overskudshalm fra landbruget.

Raffinaderiet består af halmlade, forbehandling, separering, enzym & fermenterings afsnit, destilleri samt et nybygget avanceret oprensningsanlæg. Anlægget er optimeret for at producere med den lavest mulige CO2 udledning.

Fabrikken er under ombygning, og du vil få en vigtig opgave det første år, i at følge ombygningen og tilpasse kvalitetsarbejdet og processerne til det nye anlæg.

RE Energy investerer betydeligt i personlig og professionel udvikling af deres medarbejdere. Du får mulighed for at udnytte dit fulde potentiale, og du vil opleve et fleksibelt og dynamisk arbejdsmiljø med stort fokus på samarbejde.

Løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og pension

Tiltrædelse

Snarest

 Ansøgning

Søg stillingen online ved at klikke på "SØG" knappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til HR- & Sales Consultant Birgitte Carlsen på bc@teknikbureauet.dk eller 4144 0925

Vi interviewer løbende til stillingen, så tøv ikke med at sende din ansøgning.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
TEKNIK BUREAUET ApS
Asnæsvej 16B
4400 Kalundborg
Telefon
4444 0225
Fax
4444 0290
Kontakt
 
Telefon
44440225
Adresse
4400 Kalundborg
Danmark
Oprettet:
07-01-2022
Udløber:
11-02-2022
Kviknummer:
LJA-83194167
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)