Struer Kommune

|
Vestjylland
|
Indrykket 08-01-2022

Byggesagsbehandler til Plan & Miljø

I Struer Kommune er der gang i byggeriet, og derfor søger vi nu en ny kollega til vores byggesagsbehandlere. Vi søger en kollega, som har lyst til at være en del af et fagligt og engageret team, som samarbejder med vores borgere og virksomheder om at realisere deres byggedrømme.

Der er vækst og en positiv udvikling i Struer Kommune. Det mærker vi også i Planafdelingen, hvor vi oplever en stigende interesse for at bygge boliger og erhverv i kommunen. Vi har derfor fået mulighed for at ansætte en ny kollega i vores afdeling, som skal bidrage til at realisere kommunens vækststrategi - Lydens By.

Vi kan tilbyde en hverdag med varierende opgaver, som både kan være ukomplicerede og komplekse. Nogle sager kræver, at du kan arbejde selvstændigt, mens du i andre sager er afhængig af samarbejdet med kollegaer og af at kunne skabe en god dialog med byggeansøgerne. Du skal derfor kunne holde overblik over interesser og involverede i de forskellige sager, og samtidig skal du synes, at det er sjovt at skabe løsninger i fællesskab med kollegaer på tværs af lovgivninger, da en byggesag ofte kræver andre tilladelser.

I vores sagsbehandling har vi fokus på byggesagen - en byggedrøm. Det kræver, at vi bruger ressourcerne omkring os - også ansøgers, da det skal være et fælles mål og ansvar at muliggøre et nyt byggeri i kommunen. Derfor har vi også en forventning om, at du enten har, eller ønsker at opbygge, en solid forståelse for lovgivningen, så du kender de rammer, som vi arbejder inden for.

Udover en god dialog med borgere og virksomheder i sagsbehandlingsprocessen, inviterer vi også byggeansøgerne til at tage en forhåndsdialog med os, når de påtænker et byggeri. Her skal du vejlede borgerne og virksomhederne om deres byggeri og byggesagsprocessen, så vi sikrer en smidig sagsbehandling, når de har ansøgt om deres byggeri - for vi har nemlig et ønske om, at borgerne og virksomhederne så hurtigt som muligt skal kunne komme i gang med deres byggeri.

Du deltager i screeningen af indkommende byggesager, hvor du skal gennemgå ansøgningsmaterialet og vurdere, om vi har modtaget det nødvendige materiale, og om byggeriet kræver tilladelse eller dispensation fra anden lovgivning. Dette betyder, at du får en tæt berøringsflade med mange kollegaer i centret.

Herudover vil dine arbejdsopgaver bestå af sagsbehandling af byggeansøgninger, herunder helhedsvurderinger og lovliggørelsessager samt forhåndsdialog med borgere og virksomheder.

Vi forventer, at du

  • har en uddannelse, som er relevant for stillingen - som for eksempel bygningskonstruktør, arkitekt,- ingeniør, byggetekniker og lignende - eller har anden relevant erhvervserfaring
  • er lyttende og har gode kommunikationsevner, hvor du kan formidle teknisk information til borgere, rådgivere og politikere
  • gerne har interesse for, og kendskab til, bygge- og planloven
  • er en holdspiller og er bevidst om, hvornår andre kollegaer skal hjælpes eller omvendt inddrages i dit arbejde
  • tager initiativ i en travl hverdag.

Derfor skal du vælge os
Hos os får du mulighed for at bruge dine kompetencer i en bred vifte af opgaver og indgå i et fagligt - men også uformelt - fællesskab i en lille organisation. Dit arbejde kommer til at gøre en forskel for byudviklingen og for den enkelte borger.

I Planafdelingen er vi 16 dygtige kollegaer og en afdelingsleder. Planafdelingen består af Plan, Natur, Byg og Service og Data. I Byg vil vi - sammen med dig - være fire byggesagsbehandlere samt en BBR-medarbejder.

Vi er TÆT PÅ. På baggrund af kommunens geografiske og demografiske størrelse er vi en kommune, som er tæt på mennesker, teknologi og natur. Det er her, vores ressourcer og potentialer for udviklingen findes. Vi udnytter, at der ikke er langt fra idé til handling, og du vil derfor være tæt på beslutningsprocesser.

Tiltrædelse
1. april 2022 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef John Patuel Hansen på telefon 96 84 84 45 eller byggesagsbehandler Jens Ole Lund på telefon 96 84 84 16.

Ansøgningsfrist
11. februar 2022 kl. 8:00. Vi vil løbende i opslagsperioden afholde samtaler.

Vi forventer at holde to samtaler med egnede kandidater. Imellem første og anden samtalerunde vil du skulle udfylde en personlighedsprofil, som vil skabe baggrunden for den anden samtale.

 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Struer Kommune
Rådhuset, Østergade 13-17
7600 Struer
Telefon
96848484
Kontakt
 
Telefon
-
Adresse
7600 Struer
Danmark
Oprettet:
08-01-2022
Udløber:
11-02-2022
Kviknummer:
LJA-83197703
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Tilsyn og sagsbehandling