Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SENSU A/S

|
Østjylland
|
Indrykket 22-03-2022

Overmontør

VA EL er en mindre virksomhed uden for Randers, som beskæftiger 14 medarbejdere, hvoraf flere er lærlinge. Arbejdsområderne vedrører alt indenfor elfaget, hvilket indebærer alt fra opsætning af lamper til nybyg af huse og rækkehuse til store offentlige udbud til butikker i hele norden. VA EL er en virksomhed, som operer på det skandinaviske marked og har samarbejdspartnere samt løser opgaver for kunder i både Danmark, Sverige, Norge og Finland. 

Virksomheden har været i stor vækst siden overtagelsen i 2013, og er det fortsat.

Til at bidrage til vækstrejsen søges der nu en overmontør. 

Faglig ansvarlig - El-installatør

Motiveres du af at have indflydelse, og vil du have muligheden for at arbejde hands-on i en stilling, hvor du i høj grad er med til at præge dine egne arbejdsopgaver? Som overmontør hos VA EL har du nu muligheden for at få en indflydelsesrig rolle med stor medbestemmelse. Samtidig bliver du en del af en vækstorienteret og udviklingsorienteret el-virksomhed, der samarbejder med internationale kunder.

Som overmontør bliver du faglig ansvarlig for virksomhedens el-installationer. Med reference til og i tæt samarbejde med indehaveren bliver du ansvarlig for at kvalitetssikre VA Els løsninger, ligesom du bliver ansvarlig for din egen kundeportefølje. Her leder og driver du bl.a. en række større projekter for virksomhedens danske kunder. Du står for den daglige kontakt med virksomhedens forskellige instanser, og du vil være i løbende og tæt dialog med kunderne. Derudover afgiver du tilbud, godkender leverandørfaktureringer samt administrerer faktureringsopgaver.

For at få succes i rollen er du uddannet el-installatør. Du har solid erfaring fra en lignende stilling, og det er en væsentlig fordel, hvis du har ledelseserfaring samt erfaring med tilbudsberegning. Da virksomheden har både danske og internationale kunder, er det væsentligt, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Du har derudover en god IT-forståelse.

Som person har du en udviklingsorienteret tilgang, er selvstændig, og du har let ved at omstille dig. Du har en god ordenssans og formår at planlægge, så du kan håndtere flere bolde i luften på samme tid. Med din rolle følger det faglige ansvar for VA EL, og du er derfor ansvarsbevidst, og det falder dig naturligt at tage ejerskab over virksomheden. Du besidder en naturlig ordentlighed og har benene solidt plantet på jorden, hvilket medvirker til, at du har en god dialog med kunderne. Derudover sikrer dine gode sociale kompetencer, at du som overmontør formår at lede effektive teams. 

Er du den nye overmontør til VA EL, så opfordrer vi dig til at søge jobbet snarest. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent Svend Erik Birkelund, Sensu A/S på telefon 51 29 43 33. For yderligere information om VA-El se her.

Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi behandler ansøgninger løbende.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
SENSU A/S
Park Allé 355
2605 Brøndby
Web Adresse
Kontakt
 
Telefon
51294333
Adresse
8960 Randers SØ
Danmark
Oprettet:
22-03-2022
Udløber:
17-05-2022
Kviknummer:
LJA-83487748
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Installation, energi og miljø