Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

ISC Rådgivende Ingeniører A/S

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 28-04-2022

BIM Manager

Vil du være med til at udvikle fremtidens brug af BIM i ISC? Og vil du være med til at arbejde mod en grønnere fremtid og sikre fremgangen indenfor vindenergi?

Vi er lige nu på udkig efter en BIM Manager med stærke faglige kompetencer inden for området. Hvis du interesserer dig for parametrisk design, drives af udviklingsarbejde samt kan fordybe dig i projekter, så mangler vi dig i vores afdeling for offshore vindenergi.

En spændende hverdag med internationale projekter

Du vil blive en del af ISC’s Structures & BIM-gruppe, som til dagligt sidder på Hesseløgade i København. Gruppen består af 8 medarbejdere, og du vil referere til Team Lead Line Dalegaard Henriksen. Derudover vil du indgå i et tæt samarbejde med vores geografisk spredte afdelinger, hvor du kommer til at samarbejde med nye kollegaer i Jylland og på Sjælland.

Du vil blive involveret i alle projektets faser, hvor der er fokus på udførelsesdelen af projektet, som et bærende element.

Opgaverne kan procentuelt deles op i ca. 40% udvikling og 60% drift:

  • Udvikling: Et eksempel på en udviklingsopgave er standardisering af nogle af vores typiske løsninger. Hvordan får vi det til at implementeret i vores projekter og hvordan får vi modelleret noget, der er brugbart på tværs af projekter?
  • Drift: Et eksempel på en driftsopgave er at modellere en ståldetalje inklusiv 3D-svejsninger, samt forbedring af tegninger på et givent projekt.

I punktform involverer stillingen:

  • Arbejde med primære og sekundære stålstrukturer, oftest i teams med kollegaer eller med ISC’s partnere
  • Brug af dine kompetencer til at modellere i 3D, primært i Tekla
  • Udarbejdelse af tegningsmateriale for konstruktionsprojekter samt de indledende faser på arbejdstegninger
  • Samarbejde på tværs af faggrupper
  • At udvikle og optimere vores arbejdsprocesser samt tage del i at forme fremtiden indenfor offshore vindenergi.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du er selvkørende og formår at samarbejde i grupper såvel som tager ansvar for egne arbejdsopgaver. Dertil forventer vi, at du:

  • Er uddannet bygningskonstruktør eller lignende
  • Har +3 års erfaring som bygningskonstruktør/-ingeniør
  • Er struktureret, har ordenssans og kan arbejde med flere forskellige projekter ad gangen
  • Taler og skriver engelsk og dansk på et højt teknisk niveau
  • Har gode samarbejdsevner og er villig til at indgå i vidensdeling med gruppen
  • Forstår at møde deadlines og være løsningsorienteret.

Desuden kommer du højt på ansøgningslisten, hvis du kan sætte kryds ud for følgende:

  • Erfaring med 3D modellering af konstruktioner i stål
  • Erfaring med Tekla Structures
  • Erfaring med parametrisk design f.eks. Rhino/Grasshopper
  • Erfaring med udarbejdelse af arbejdstegninger fra 3D programmer.

Tryg arbejdsplads med højt til loftet

Til gengæld vil du opleve en stor mængde fleksibilitet hos ISC, når det kommer til at strukturere din hverdag og dertil har du mulighed for at præge egne arbejdsopgaver.
Vi tilbyder dig en unik mulighed for at deltage aktivt i ISC’s optimering af arbejdsprocesser. Derudover tilbyder vi:

  • Et job placeret centralt på Østerbro i København
  • Et inspirerende og fagligt åbent arbejdsmiljø med kompetente kollegaer
  • En flad struktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling
  • Gode muligheder for faglig udvikling indenfor alle projektets faser
  • Firmapensionsordning
  • Betalt sundhedsforsikring og sundhedspakke
  • Løn efter kvalifikationer.

Du bliver en del af en ingeniørvirksomhed i rivende udvikling

Du bliver en del af en familieejet ingeniørvirksomhed som hver dag hjælper kunder gennem innovativt og nytænkende ingeniørarbejde. Vores unikke og faglige kompetencer som ingeniører, gør os til en foretrukken rådgiver indenfor sektorer som offshore vindenergi, olie og gas, byggeri, industri samt infrastruktur. Med afdelinger i alle dele af landet spænder projekterne over et bredt geografisk område. Vi oplever en stærk stigning i antallet af opgaver og derfor har vi brug for dig.

Ansøgningsfrist

Send os din ansøgning allerede i dag. Samtaler afholdes løbende og ansættelse sker, når vi har fundet den rette kandidat. Ansøgningsfrist er den 27. maj 2022.

Generelle spørgsmål samt ansøgning, CV, eksamenspapirer samt andre relevante dokumenter fremsendes til HR-medarbejder Laura Stræde Frandsen lsf@isc.dk. Mærk mailen ”BIM Manager til offshore vindenergi”.

Hvis du ønsker at høre mere specifikt omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead, Line Dalegaard Henriksen, på tlf. +45 35 27 89 79.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
ISC Rådgivende Ingeniører A/S
Hesseløgade 16
2100 København Ø
Kontakt
Laura Stræde Frandsen
Telefon
40313902
Adresse
2100 København Ø
Danmark
Oprettet:
28-04-2022
Udløber:
27-05-2022
Kviknummer:
LJA-83573808
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.