Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sorø Kommune

|
Vestsjælland
|
Indrykket 03-05-2022

Byggesagsteamet i Sorø søger ny kollega til bygge- og landzonesager

Vi søger en ny byggesagskollega til en spændende hverdag, hvor to dage aldrig er helt ens, hvor der er mulighed for at arbejde selvstændigt med egne projekter, og hvor sparring blandt kollegaer er nøglen.

I Sorø Kommune kommer vi i byggesagsteamet hele vejen rundt i vores sagsbehandling. Den samme dag kan rumme sagsbehandling af en carport, tilbygning til en lagerhal, udvidelse af husdyrbrug, skimmelsvamp, opdatering af skabeloner og/eller telefoner, mails samt personlige henvendelser. Vi håber derfor, at du er klar på en travl hverdag, hvor der både er behov for fordybelse og løsning af ad hoc-opgaver.

Byggesagsteamet arbejder tæt sammen med planteamet og landzoneteamet og holder sparringsmøder hver uge. Du vil komme til at indgå som en del af byggesagsteamet i løsningen af byggesager, men samtidig bidrage på landzoneteamet 1-2 dage om uden, hvor vi pt. oplever en stor efterspørgsel fra borgerne.

På tværs af Fagcenter Teknik, Miljø og Drift er der et tæt samarbejde. Vi mener, at det letter arbejdsbyrden, når opgaverne kan løses via dialog og sammen med vores kollegaer. Derfor er det vigtigt, at du også kan arbejde sammen med forskellige faggrupper og bidrage med din viden i et større forum.

Send os din ansøgning, hvis du søger et meningsfyldt job, hvor du er med til at give borgere og virksomheder i Sorø Kommune en god oplevelse og kompetent sagsbehandling, samt ønsker et godt kollegaskab, der altid er klar til at gribe dig, hvis du har brug for det.
I din ansøgning må du gerne beskrive hvilken type sager du brænder for at behandle samt om du har interesse for koordinering, telefonvagt, indeklimasager osv.


Vi tilbyder

  • En hverdag med stor kontakt til private borgere, håndværkere, professionelle rådgiver og investorer, men også interne samarbejdspartner i andre afdelinger.
  • Ansvar for styring af egne sager. Herunder både byggesager og landzonesager.
  • En afvekslende hverdag med mange forskellige typer sager og opgaver.
  • Et team med en stærk kultur for faglig sparring og videndeling.
  • Kollegaer med højt humør, en rummelig kultur og afslappet omgangstone.
  • Fleksible arbejdsforhold så arbejds- og familieliv er i balance.

Vi forventer at du
  • har en uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt, teknisk assistent eller tilsvarende relevant uddannelse eller baggrund.
  • har kendskab til og/eller interesse for byggesagsbehandling, landzoneområdet og arbejdet i en politisk organisation.
  • ser digitalisering som en naturlig og integreret del af opgaveløsningen.
  • behersker dansk i skrift og tale, samt kan kommunikere på et imødekommende, klart og tydeligt niveau.
  • har mod på nye udfordringer og at du bruger sparring som en del af hverdagen.
  • har interesse for byggeri, tegninger og lovgivning samt løsninger som ikke altid ligger lige for.
  • arbejder struktureret og målrettet.
  • kan arbejde selvstændigt og indgå i teamarbejde.
  • kan håndtere en travl hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver.
  • har godt humør, er udadvendt, og byder gerne ind med nye ideer, til måden vi gør tingene på.
  • har du erfaring med byggesagsbehandling og/eller landzoneområdet, vil det være et plus, men vi er også indstillet på en oplæringsperiode så længe du emmer af gåpåmod og nysgerrighed for faget.

Om os
Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen i byggesagsgruppen, der består af 5 kolleger. Vi er en del af Byg og Plan, hvor de primære opgaver ligger inden for områderne: Planlægning, byggesagsbehandling, landzoneadministration, varmeplanlægning, m.v..

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning. Ansættelse sker i en fast stilling på overenskomstvilkår og aflønnes efter kvalifikationer. Du kommer til at arbejde på Sorø Rådhus, Rådhusvej 8, 4180 Sorø.
Forventet opstartstidspunkt er pr. 1. juli 2022.

Ansøgningsfrist
Hvis du ønsker at komme i betragtning til stillingen, skal vi modtage din ansøgning senest onsdag den 18. maj.
Hvis det bliver dig, der skal til samtale, får du en mail fredag den 20. maj 2022. I mailen får du et link, hvor du selv kan booke tidspunkt til samtale. 
Vi forventer at holde samtaler i uge 21.

Kontaktperson
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder af Plan og Byg Simon Schou Jakobsen på telefon: 57876304 eller mail: sschj@soroe.dk.
Vi ser frem til at læse din ansøgning!


 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Sorø Kommune
Rådhusvej 8
4180 Sorø
Web Adresse
Kontakt
 
Adresse
4180 Sorø
Danmark
Oprettet:
03-05-2022
Udløber:
18-05-2022
Kviknummer:
LJA-83582546
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Tilsyn og sagsbehandling