Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Det Kongelige Teater og Kapel

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 04-05-2022

Det Kongelige Teater søger en herreskrædderelev

Det Kongelige Teater søger en elev pr. 1 september 2022 til Skræddersalen til den 3-årige Beklædningshåndværkeruddannelse med speciale i herre- og teaterskrædderi.

Som elev på Skræddersalen kan vi tilbyde dig en bred uddannelse indenfor klassisk herreskrædderi, konfektionsskrædderi og teaterkostumer. Vi syr kostumer både til ballet, opera og skuespil, og ud over ny-produktioner arbejder vi med vedligeholdelse, tilretninger og mange andre praktiske opgaver i forbindelse med de ca. 45 forestillinger pr. sæson.

Da Det Kongelige Teater er specialiseret i både herre- og dameskrædderi, er det vigtigt, at du er sikker på, at det er herreskrædderi, du vil uddannes indenfor.

Dit primære praktiksted vil være på Gl. Scene på Kgs. Nytorv, men kan også periodevis foregå i Skuespilhuset og i Operaen. Uddannelsen tager ca. 3 år og 2 måneder, og ca. 35 uger foregår periodevis på Teknisk Skole på EUC-Syd i Sønderborg, hvor man bor på skolehjem.

Som elev vil du blive en del af et team med 13 dygtige og erfarne herreskræddere og tilskærere på en travl og spændende arbejdsplads.



Om dig
Vi forventer, at du udover at kunne lide at sy, også har lyst til at arbejde med hænderne og brænder for at lære et stolt håndværk at kende fra bunden.

Vi lægger vægt på, at du er nysgerrig, tålmodig, ansvarsfuld, initiativrig og fleksibel. Vi prioriterer det gode arbejdsmiljø og forventer, at du bidrager med et positivt og imødekommende væsen.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.



Ansættelsesvilkår
Ansættelsen finder sted pr. 1. september 2022 og sker iht. organisationsaftale for Det Kongelige Teaters tekniske personale tilsluttet Offentligt Ansattes Organisationer.



Sådan søger du stillingen
Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” nederst til højre i annoncen. Vedhæft relevant dokumentation og medbring gerne ting, du selv har lavet, til en evt. ansættelsessamtale.



Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er fredag d. 20. maj kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler ultimo maj og primo juni. Evt. 2. samtale bliver umiddelbart efter, og 2-3 ansøgere vil slutteligt blive udvalgt til en 1-dages praktik, hvorefter den endelige afgørelse træffes.



Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, kan du kontakte leder af skræddersalen Torbjörn Bergström på tobe@kglteater.dk eller elevansvarlig Magnus Tougaard på mato@kglteater.dk.



Læs mere om Det Kongelige Teater på www.kglteater.dk


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Det Kongelige Teater og Kapel
August Bournonvilles Passage 2
1055 København K
Telefon
25517885
Kontakt
 
Telefon
25517841
Adresse
1055 København K
Danmark
Oprettet:
04-05-2022
Udløber:
20-05-2022
Kviknummer:
LJA-83584616
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Industri, retail og tekstil