Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bornholms Regionskommune

|
Bornholm
|
Indrykket 14-05-2022

Teknisk designer til Ejendomsservice

Vil du være en del af en kommune i vækst og med grønne ambitioner?
Så har vi drømmejobbet til dig i Bornholms Regionskommune.

Har du sans for detaljen? Og kunne du tænke dig at stå for 3D-modellering af både vores eksisterende bygningsmasse og vores kommende anlægsprojekter? Er du superbruger af Autodesk Revit, og kan du projektere i høj detaljegrad? Kan du arbejde selvstændigt med projekter, når de er videregivet fra dine kollegaer, er det jobbet i Ejendomsservice du skal søge.
Vi er et stærktgående team af konstruktører, ingeniør og arkitekt, der mangler en teknisk designer til at føres vores skitser frem til færdige udbudstegninger. Vi arbejder derudover med laserscanner når der er brug for yderigere og mere præcise opmålinger.
Vi er også i gang med at opdatere vores digitale bygnings database, hvorfor du også vil have en vigtig rolle i opdatering af tegningsarkivet og digitalisering af eksisterende bygninger. I enkelte tilfælde vil du være en del af udviklingsprojekter, hvor du f.eks. vil få mere specifikke beregningsopgaver. 
Du bliver en del af en afdeling med ca. 65 driftsmedarbejdere og et fagligt miljø bestående af 12 medarbejdere på tegnestuen/projektafdelingen. Vi arbejder mobilt med moderne værktøjer, i et dynamisk travlt kontormiljø, hvor hverdagen altid er spændende og omskiftelig. Vi har et godt arbejdsmiljø i et team, hvor vi altid i fællesskab løfter arbejdsopgaverne.
Vi opfordrer alle til at søge, uanset om du er helt nyuddannet eller erfaren.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse. Kørekort til personbil er et krav.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Ansættelsen er pr. 01-08-2022.

Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 06-06-2022. 
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt 09-06-2022.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Eilif Rasch Pedersen på 56921410 eller 21309634.

Center for Ejendomme og Drift
Center for Ejendomme og Drift er et meget drifts- og udviklingsorienteret center, der er båret af en bred og faglig mangfoldighed, og det center i Bornholms Regionskommune, der har den faglig set bredeste opgaveportefølje. Centrets ca. 400 ledere og medarbejdere har som kerneopgave sammen, at skabe et tværgående drifts- og shared-servicecenter for regionskommunens ni øvrige centre.
Centrets hovedformål er at understøtte regionskommunens kerneopgaver i form af ejendomsservice (Facility Management), madproduktion, rengøring, idrætsområder, bilflådestyring, inventar og anden drift af de fysiske faciliteter samt at forestå den offentlige kollektive bustransport gennem eget kommunalt drevet busselskab ”BAT”. Kort sagt så passer og plejer Center for Ejendomme og Drift vores alles Bornholm.
I centret ledes der efter en tillidsbaseret tilgang, og som er hele grundlaget for den gode trivsel, der gennemsyrer hele centret. At være en del af Center for Ejendomme og Drift, og den store og spændende udvikling, der er i gang, kræver derfor medarbejdere, der er innovative, dygtige til at udvikle processer, samt åbne og parate til at indgå i et fællesskab, som er understøttet af tillid samt eget engagement og ansvarsfølelse.

Bornholms Regionskommune som arbejdsplads
Bornholms Regionskommune (BRK) har omkring 3.600 medarbejdere og er dermed ubestridt øens største arbejdsplads. Hver femte i job på Bornholm er ansat i kommunen, som er en del af rammen om alle bornholmeres liv. Vores ledere og medarbejdere er stolte over og entusiastiske omkring hver dag at samarbejde om både borgerne og hele Bornholms udvikling, og sammen styrer vi mod at gøre kommunen til et endnu bedre sted at arbejde end i dag.  
BRK er på mange måder en unik kommunal arbejdsplads, fordi Bornholm udgør en region for sig. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som danske kommuner normalt ikke har, og vi skal selv kunne løfte alle opgaver inden for velfærd og samfundsopgaver, da vores nabokommuner er langt væk. Vi har visionære planer for øens fremtid. Det er målet, at Bornholm skal være en fossilfri ø i 2040, og vi har også ambitiøse mål for fritidsliv, folkesundhed og det gode børne- og ungdomsliv.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?
Målt på naturscenerier og kulturarv, synes vi Bornholm er Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden.
Det er tit en stor beslutning af flytte, hvad end du søger nye udfordringer på egen hånd eller har familien med til Bornholm. Har du brug for information, råd og vejledning om bolig, jobmuligheder for din ægtefælle, skole og fritid er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm.
Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Bornholms Regionskommune
Ullasvej 23
3700 Rønne
Kontakt
 
Telefon
56920000
Adresse
3700 Rønne
Danmark
Oprettet:
14-05-2022
Udløber:
06-06-2022
Kviknummer:
LJA-83614218
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.