Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Evida Service A/S

|
Midtjylland
|
Indrykket 19-05-2022

Specialist der kan udvikle vores GIS-systemer

Vil du med på en spændende udviklingsrejse? Evida er det statslige gasdistributionsselskab, og vi er i fuld gang med at opbygge virksomheden på et solidt fundament fra tre sammenbragte selskaber. Dermed får du en unik mulighed for at være med til at bygge op og præge den virksomhed og kultur, vi skal være og have i Evida.

En af grundpillerne i vores forretning er vores GIS-systemer med et kæmpe kortmateriale og ledningsdokumentation over vores 18.000 km gasrør, 400.000 stikledninger, MR-stationer og biogastilslutningsanlæg samt fremtidens gasinfrastruktur banker på med brint og grøn CO2. Det er her, du kommer ind i billedet, som en der dels kan sikre, at GIS-systemerne kører, dels kan udvikle vores GIS-værktøj og integrationen til andre it-systemer.

Vi arbejder med Oracle og SQL Server, FME-software, analyseværktøjer som GeoMedia og ArcGIS PRO, plotværktøjer, og G/Technology og ArcGis UN til ledningsregistrering.

Sammen med dine kolleger, sørger du for, at systemerne kører, bliver opgraderet og grænsefladerne til andre it-systemer tilrettet og udviklet. I den opbygningsfase, vi er i, er der også en stor opgave i at sammenkøre og konvertere data mellem systemerne.

Så snakker du GIS’k? Ja, så har du en klar fordel i dette job. Har du erfaring med programmering i Python, eller SQL-scripting, udvikling af støtteværktøjer og automatisering af processer, kan det være en anden indgang til jobbet. Er du nyuddannet, skal du bestemt heller ikke holde dig tilbage fra at søge.

Som person er du serviceminded og teamorienteret. Du har sans for detaljen og lyst til at udvikle dig selv, dine opgaver og din arbejdsplads.

Du bliver del af et velfungerende og samarbejdende GIS-team, hvor vi samler på medarbejdere, som kan og vil på egen hånd og sammen med andre. Vi er lige flyttet sammen i Viborg og skal til at konsolidere vores to GIS-systemer i ét nyt ArcGIS Enterprise. Du bliver en del af processen og skal blandt andet være med til at sikre, at ingen data går tabt, og at allerede udviklede funktioner og kontroller kommer med over i det nye system. Du får derfor en unik mulighed for at være med til at opbygge og udvikle vores måde at arbejde og være sammen på.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Thomas Haagensen på tlf. 20 90 58 12.

Læs mere om os på evida.dk, og send os din ansøgning på evida.dk/job, så vi har den senest den 6. juni 2022. Vi forventer at holde samtaler i uge 24.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Evida Service A/S
Vognmagervej 14
8800 Viborg
Telefon
20905812
Kontakt
 
Adresse
8800 Viborg
Danmark
Oprettet:
19-05-2022
Udløber:
06-06-2022
Kviknummer:
LJA-83630477
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.