Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Danmarks Tekniske Universitet

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 20-05-2022

Visuel kommunikationsdesigner (tidsbegrænset stilling til 31.12.2025)

Kunne du tænke dig at blive en del af et internationalt forskningscenter i verdensklasse, hvor vi arbejder side om side for at finde mere bæredygtige løsninger til gavn for samfundet?

Så er det måske dig, vi søger.

DTU Biosustain er på udkig efter en Cand.Des der kan illustrere vores forskning i forbindelse med artikler, hjemmeside, intranet osv. Den perfekte kandidat har hovedet godt skruet på, benene solidt plantet i den naturvidenskabelige muld og mod på lidt af hvert for så vidt angår opgaver som arbejdstid.

For at lykkedes i jobbet skal du have demonstreret erfaring med forskningsformidling samt solid erfaring med Sitecore.

Vi assisterer også med designopgaver og diverse ad hoc-opgaver i administrationen og på Centeret generelt. Du er superbruger i Adobe-pakken herunder i sær InDesign, Illustrator, PhotoShop og Acrobat og kan lave infografik eller infomercials. Du er en dygtig tegner, og kan tegne f.eks. mikroorganismer og cellefabrikker, så det både er flot at se på samt ikke mindst informativt og korrekt.

Dine typiske arbejdsopgaver vil være:

  • Illustrationer til hjemmeside, artikler, banners, m.m.
  • Lay-out opgaver i forbindelse med udarbejdelse af mindre bøger, brochurer og flyers
  • Du staver fejlfrit på såvel dansk som engelsk og du har styr på kommateringsreglerne på dansk
  • Opdatering af hjemmeside og intranetillustrationer

Vi skriver på engelsk, og vores arbejdssprog er engelsk. Du skal være nysgerrig, have mod på at begå dig blandt forskere, andre kommunikatører og øvrige administrative medarbejdere for at få tingene til at lykkes.

Du bliver en del af kommunikationsteamet, der er en del af sekretariatet. Den rette kandidat får noget fra hånden, har stort gå-på mod, et køligt overblik og kendskab til molekylærbiologi.

Uddannelse
Du har en Cand. Des. og dokumenteret erfaring med forskningsformidling.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten (AC) eller anden relevant overenskomst afhængig af uddannelsesmæssig baggrund. Stillingen er 37 timer ugentligt med mulighed for justering.

Ansættelsen er tidsbegrænset og forventes besat i perioden ca. 1. juli 2022 til 31. december 2025.

Ansættelsen er administrativt forankret på DTU Biosustain, og arbejdssted er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 3. juni 2022. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Betina H. Schytte på 93 51 14 26.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (DTU Biosustain)
Recent progress in our ability to read and write genomic codes, combined with advances in automation, analytics and data science, has fundamentally changed the scope and ambition of harnessing the potential of biological systems. Big data approaches and analysis of biological systems are key research instruments at the Center. DTU Biosustain utilizes these advances for microbial cell factory design to foster sustainable lifestyles in relation to three application areas: Sustainable Chemicals, Natural Products, and Microbial Foods.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN's 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 13.400 studerende og 5.800 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.



Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 101
2800 Kongens Lyngby
Telefon
45252525
Fax
45881799
Web Adresse
Kontakt
 
Adresse
2800 Kongens Lyngby
Danmark
Oprettet:
20-05-2022
Udløber:
03-06-2022
Kviknummer:
LJA-83633515
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Webdesign, animation og grafik