Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Geopartner Landinspektører A/S Nupark 51

|
Vestjylland
|
Indrykket 23-05-2022

Kort- og landmålingstekniker, landmåler eller landinspektør til vores kontor i Holstebro

Interesserer du dig for større og mindre byggeprojekter, matrikulær opmåling og databehandling? Har du erfaring som kort- og landmålingstekniker/landmåler, eller er du for nylig uddannet landinspektør, så kan du blive vores nye kollega på Geopartners kontor i Holstebro. Om jobbet Vi har rigtigt travlt og gang i mange spændende opgaver, hvor vi især er involveret i den grønne omstilling, og derfor søger vi en ny kollega til vores kontor i Holstebro. Hver dag løser vi store såvel som små opgaver for vores kunder indenfor en lang række fagområder. Præcis opmåling, rådgivning og korrekt databehandling er en forudsætning for, at vi kan løse de opgaver, som giver vores kunder værdi – og det er hér, du kommer ind i billedet!

Som medarbejder hos Geopartner kommer du til at indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde og tæt sparring på kontoret såvel som på tværs af landet, er afgørende for, at vi kan hjælpe kunderne i mål. I Holstebro får du fem dedikerede kollegaer med forskellige specialer, som står klar til at tage imod dig og hjælpe dig godt ind i arbejdsopgaverne.

Vi vægter tillid til vores medarbejdere højt, så du får indflydelse på egen kalenderstyring og planlægning af egne arbejdsopgaver – naturligvis med et stærkt fagligt bagland, som står klar til at sparre og hjælpe.

Din dagligdag vil bl.a. byde på:

  • Opmåling og afsætning indenfor byggeri
  • Opmåling af situationsplan
  • Opmåling til fastlæggelse af skel og afsætning af skel
  • Databehandling på egne opgaver
Er du nyuddannet landinspektør lægger vi sammen en plan for din faglige udvikling, og du har desuden mulighed for at deltage og få sparring i vores netværksgruppe for landinspektører med op til 5 års erfaring.

Stillingen er på 37 timer om ugen med ansættelse i Holstebro, hvorfra du kører ud, og løser de daglige opgaver.

Om dig Du kan enten være uddannet kort- og landmålingstekniker med nogle års erfaring, erfaren landmåler eller nylig uddannet landinspektør. Det vigtigste er, at du trives også med at være i ”marken”, og kan lide, at hverdagen ikke alt er forudsigelig. Nogle dage ændrer planen sig med kort varsel, hvilket du tager som en naturlig dynamik i dit arbejde.

Du nyder at være i kontakt med mange forskellige mennesker, og da vi lever af tilfredse kunder, vil du dagligt være i kontakt med flere af dem, som tæller både entreprenører på byggepladser og privatkunder. Vores arbejde spiller en vigtig rolle for dem, og det er derfor vigtigt, at du forstår at skabe den gode kunderelation.

Vi forventer at du, som kort- og landmålingstekniker eller landmåler:

  • har god teknisk forståelse og erfaring med at arbejde med totalstation, nivelleringsinstrument og GPS
  • kan indgå i databehandling og beregninger
  • har interesse i arbejder vedr. byggeri – både mindre, mellemstore og store byggerier
  • har gode IT-kompetencer og gerne kendskab til Bentley
  • kan samarbejde med både kollegaer, kunder og samarbejdspartnere
For at håndtere den daglige kontakt med vores kunder er det en forudsætning, at du taler og skriver dansk. Det er desuden en betingelse, at du har et gyldigt kørekort.

Bliv en del af Geopartner Vi er 255 medarbejdere fordelt på 24 kontorer, da vi ønsker at være lokalt forankret. Vi arbejder på tværs af faggrupper både lokalt og på tværs af landet, så vi kan tilbyde vores kunder helhedsløsninger. Sammen skaber vi et professionelt og godt arbejdsmiljø, hvor der også er plads til et godt grin, og hvor du altid har en kollega, der kan hjælpe dig, hvor du ikke selv er specialist. Vores omgangstone og kultur er uformel, og vi lægger vægt på kollegialt sammenhold på tværs af faggrupper og alder.

Hele Geopartner mødes to til tre gange om året, hvor det interne netværk styrkes gennem faglige og sociale aktiviteter. Stort set alle medarbejdere er medlem af vores aktive personaleforening, hvor der tilbydes arrangementer af social karakter, også på tværs af kontorer og områder.

I Geopartner sørger vi ikke kun for, at vores instrumenter, biler og IT-udstyr er af den bedste kvalitet, for hos os er din tid til vidensdeling og uddannelse også prioriteret, således vi sikrer et højt fagligt niveau, og giver hver enkelt medarbejder mulighed for at udvikle sig. I denne film kan du se vores medarbejdere fortælle om, hvordan det er at arbejde i Geopartner.

Vil du være vores nye kollega? Så send din ansøgning og dit CV, og har du spørgsmål til stillingen, er velkommen til at kontakte Mikkel Lægsgaard Clausen, kontorleder, landinspektør og partner på tlf. 21833403 eller områdechef Ole Juul Thomassen på tlf. 40809729. Samtaler holdes løbende, og stillingsopslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Geopartner Landinspektører A/S Nupark 51
Nupark 51
7500 Holstebro
Telefon
21833403
Kontakt
 
Telefon
21833403
Adresse
7500 Holstebro
Danmark
Oprettet:
23-05-2022
Udløber:
26-06-2022
Kviknummer:
LJA-83642482
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.