Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Rødovre Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 10-06-2022

Kreativ mediekonsulent ned flair for undervisning

Om jobbet

Vi søger en kreativ konsulent til at løse konkrete produktions-, informations- og kommunikationsopgaver på Rødovre Kommunes teknologi experimentarium, TekX.

I 2017 besluttede Rødovre Kommune at styrke indsatsen omkring teknologi og innovation på byens skoler. Teknologi og innovation er indført som fag på 6.-8. årgang, som en dimension i fagrækken pa° skolernes andre årgange, og indsatsen understøttes i høj grad af TekX.

På TekX kan børn og unges kreativitet og skabertrang udfolde sig ved hjælp af et bredt udvalg af teknologier og materialer i spændende læringsomgivelser - og det skal du være med til at understøtte udviklingen og formidlingen af.

Du skal være velbevandret i at arbejde tværmedialt og have stærke kompetencer inden for undervisning af børn og voksne. Din primære opgave vil være kommunikation og formidling via digitale såvel som audiovisuelle medier, fx udarbejdelsen af vores podcast "Snik Snak" om skolernes oplevelser med teknologi- og innovationsindsatsen. Samtidig skal du bidrage til den daglige drift af læringsmiljøet og indgå i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere på TekX og det samlede skoleområde.

Således forventer vi, at du tænker innovativt og i høj grad er fortrolig med nye teknologier, samt er motiveret for at drive implementeringen og udviklingen af teknologi- og innovationsindsatsen videre i samarbejde med en masse gode folk på skoleområdet.

Din profil

Vi søger en kollega med

  • relevant uddannelsesmæssig baggrund fx film- og medievidenskab
  • erfaring og kompetencer inden for undervisning
  • flair for teknologi og innovation
  • gode kommunikative kompetencer.

Derudover forventer vi, at du er

  • god til og glad for at arbejde med børn og unge
  • kreativ og iderig
  • god med flere bolde i luften
  • selvstændig, men også en teammakker
  • klar på et godt grin med kollegerne
  • godt kendskab til Rødovres arbejde med Teknologi og innovation.

Derfor skal du vælge os

På TekX arbejder vi tæt, understøttende og kvalitetsbevidst i et uformelt arbejdsmiljø med plads til store grin og godt humør. Du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver og din arbejdsdag. TekX er en del af Skoleområdet og den samlede Børne- og Kulturforvaltning.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er på fuldtid med start 1. august 2022.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk eller www.tekx.dk. Du er også velkommen til at kontakte faglig leder på TekX, Jesper Drachmann, på telefon nr. 30 76 76 59.

Arbejdssted: TekX, Else Sørensens Vej 28.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 26. juni 2022. Klik på knappen 'Ansøg online'/'Søg jobbet' for at sende din ansøgning.

Ansættelsessamtaler 28. juni 2022.

Om os

Arbejdstiden i Rødovre Kommune er røgfri. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job i kommunen. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Kontakt
 
Telefon
30767659
Adresse
2610 Rødovre
Danmark
Oprettet:
10-06-2022
Udløber:
26-06-2022
Kviknummer:
LJA-83706929
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Webdesign, animation og grafik